Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

16 af 23 madboder på plads i Odense Street Food: Ning byder på thaimad

Af Morten Hopballe
Chutimaporn Srikaew og hendes mand, Michael Rasmussen, skal servere thaimad i Odense Street Food.
Chutimaporn Srikaew og hendes mand, Michael Rasmussen, skal servere thaimad i Odense Street Food.

Mens Khon Kaen er en by i det nordøstlige Thailand, så er Little Khon Kaen en af de madboder, der kommer i Storms Pakhus – Odense Street Food, når det åbner til august. Bag de thailandske specialiteter står Chutimaporn Srikaew, der bliver kaldt Ning.

“Jeg elsker at lave mad og har tidligere arbejdet på en thailandsk restaurant i Sydney. Da jeg så, at Storms Pakhus ledte efter madboder, blev jeg straks tændt på idéen og søgte. Nu glæder jeg mig bare, til vi kan åbne,” siger Ning, der har opkaldt sin madbod efter sin hjemby i Thailand.

“Vi kommer til at servere tre autentiske retter fra den nordøstlige del af Thailand, hvor jeg selv er født. Og det bliver thaimad, som vi laver det i Thailand – ikke en version, der er varieret for turisters skyld. For mig betyder det, at den skal have god smag uden at give ondt i halsen; og så giver vi vores gæster mulighed for selv at spice den yderligere op,” siger Ning.

16 af 23 madboder på plads

I Storms Pakhus – Odense Street Food bliver der knoklet for at blive klar til åbningen i starten af august. I det gamle pakhus bliver det nye street food-marked bygget, mens der inde på kontoret bliver arbejdet for at få alle aftaler med madboderne på plads.

“Vi ender med 23 madboder, og foreløbig er 16 af dem på plads. Og vi kommer til at servere mad fra hele verden – blandt andet kommer vi til at byde på gourmet hotdogs, pulled duck burger, pitabrød, madpandekager, sushi, kinesisk dim sum, italienske stenovns-pizzaer og altså Nings thailandske retter,” siger Bjørn Hentze, der er partner i Bargroup, som er de lokale initiativtagere til Odense Street Food.

Og selv om der stadig er meget arbejde inden åbningen, så tør Bjørn Hentze godt love, at Odense Street Food slår dørene op i august.

“Det er ikke afgørende, om vi har alle 23 madboder på plads. Vi går efter den rigtige sammensætning og de rigtige boder – altså primært lokale, ikke etablerede madboder med en god historie – og så vil vi hellere åbne med lidt færre boder. Det gør heller ikke noget, at folk oplever en udvikling fra gang til gang,” siger Bjørn Hentze.

Øver sig på familie og venner

Og mens håndværkerne arbejder på at få Odense Street Food klar til åbningen, øver Chutimaporn Srikaew sig på at perfektionere de thailandske retter, som odenseanerne snart får serveret.

“Jeg har jo lavet retterne et utal af gange, men ikke helt i samme mængder, så der er en masse ting, jeg går og øver mig på at perfektionere,” siger Ning, der også indrømmer, at hun har sommerfugle i maven op til det nye eventyr, hun snart drager ud på.

“Jeg synes, at Odense Street Food er et spændende koncept, og jeg glæder mig. Men jeg har selvfølgelig også en sund bekymring over, hvordan odenseanerne tager imod både Odense Street Food og Little Khon Kaen. Jeg håber, de er nysgerrige og bakker op om det nye madmarked.”

Odense Street Food ligger i det tidligere Storms Pakhus på Seebladsgade mellem banegården og havnen.

Del artikel

Andre læser også