Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor optagelsesprøve: 17 firbenede besøgsvenner klar til job

Af Mikkel Greiner

Hele 17 hunde og deres ejere kunne for nylig gå glade og logrende hjem fra Tornbjerg Friplejehjem i Odense efter at være blevet godkendt som besøgshundeteam.

I starten af november fik endnu flere hunde nemlig mulighed for at blive en del af TrygFondens besøgshundekorps, som hver uge frembringer både smil og gode minder, når de besøger ældre og demente på plejehjem og -boliger landet over.

Men for at TrygFonden kan sikre sig, at hundene trives med besøgsarbejdet, skal de interesserede først godkendes ved en optagelsesprøve.

Her skal hundene igennem en sundhedsundersøgelse og en adfærdstest, ligesom hundenes ejere skal til en samtale med personalet fra TrygFonden, så de er klædt på til at være frivillige. 

Og her bestod 17 ud af de 35 fremmødte hunde og deres ejere altså optagelsesprøven i Odense og kan nu kalde sig besøgshundeteam.

Beboerne blomstrer op

Marlene Jürgensen er en af de fynboer, der hjertens gerne bruger et par timer af sin fritid på at dele ud af glæden ved at have hund.

Hver anden uge tager hun nemlig på plejehjemsbesøg med sin hund Beks. Og hvis man spørger Marlene Jürgensen, er det det hele værd.

”Beks betyder alverden for dem. Personalet fortæller mig, at flere af beboerne godt kan have en tendens til at være lidt stille og indelukkede, men det ændrer sig fuldstændig, når vi kommer på besøg.

De blomstrer op og stråler af livsglæde, mens de begynder at fortælle løs om deres oplevelser med hunde gennem livet. Det er helt fantastisk at opleve, hvordan Beks formår at vække minder frem hos dem,” siger Marlene Jürgensen.

Og nu kan 17 andre fynboer altså se frem til gøre samme forskel for ældre og demente.

Trygfonden har mere end 680 besøgshundeteams, der besøger plejeboliger i hele landet. Men med mere end 900 plejehjem i Danmark, er TrygFonden stadig glade for at have fået endnu flere entusiastiske frivillige og deres hunde med i ordningen.

”Når hundene rykker ud på besøgsstederne, gavner det ikke alene beboerne ved at vække glæde og skabe gode stunder.

Det hjælper også personalet i deres daglige arbejde, fordi hundene skaber et samtalerum og en mulighed for at komme endnu tættere på beboerne.

Vores besøgshundeteams gør en kæmpe indsats for beboere og personale, og vi glæder vi os meget til at byde endnu flere hunde og hundeejere velkomne,” siger Galina Plesner, projektchef i TrygFonden.

Fakta om TrygFonden Besøgshunde  

  • – TrygFonden Besøgshunde er et korps af knap 700 besøgshunde og deres frivillige ejere, som besøger beboere på plejehjem og andre plejeboliger i Danmark.   
  • – TrygFondens besøgshunde brugte i 2023 i alt mere end 30.000 timer på at besøge beboerne på landets plejecentre og -boliger.  
  • – TrygFonden Besøgshunde har eksisteret siden 2010.   
  • – TrygFonden afholder optagelsesprøver over hele landet i 2024. I uge 45 blev der afholdt optagelsesprøver i Odense, Næstved og Hvidovre
  • Læs mere på www.besogshunde.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.