Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

3 måder du kan hjælpe andre med at overkomme alkoholmisbrug

Af Redaktionen
Bottle and glass with alcohol in the foreground and wasted addict sitting in the back (blurred)
Bottle and glass with alcohol in the foreground and wasted addict sitting in the back (blurred)

Giv den bedste støtte og hjælp dine kære videre i deres alkoholbehandling

Hvis du har et elsket familiemedlem eller en god ven, der skal til at starte i behandling for alkoholmisbrug, er din støtte helt central. Selvom der er en sandhed i, at du kan ikke tvinge en misbruger til at stoppe, før personen selv er 100% klar, er din hjælp guld værd på en hård dag.

Derfor bringer vi her 3 gode råd til, hvordan du som pårørende kan støtte personen gennem sin alkoholbehandling, på en gavnlig og respektfuld måde. Har du eller personen, der har alkoholmisbruget, endnu ikke kontaktet professionel rådgivning for at starte i et behandlingsforløb, så læs mere her. Du kan ringe helt anonymt og vende dine bekymringer samt finde informationer om alkoholbehandling i Odense og omegn.

 

Åben kommunikation

Det kan være svært at tage emnet op, da alkoholisme er et stort tabu i det danske samfund. Men sandheden er, at det findes i alle samfundslag, køn og aldersgrupper samt, at personen med alkoholmisbruget vil have hundrede gange sværere ved at kæmpe alene mod afhængigheden. Lav derfor en aftale om, at I ikke vil fortie alkoholmisbruget men fortælle åbent om det til venner og familie. Når katten er ude af sækken, kan alle støtte, og personen med misbruget vil have sværere ved at holde skadelige tilbagefald i det skjulte.

 

Opsøg viden

Du bør også opfordre personen til selv at opsøge viden om alkoholmisbrug og alkohols indvirkning på bevidsthed såvel som den kropslige sundhed. Få svar på et hav af spørgsmål på nettet – for eksempel kommer denne side godt omkring de fleste aspekter i forhold til alkoholisme og misbrugsmekanismer.

En udvidet viden om éns afhængighed fungerer nemlig som et enormt stærkt selvforsvar, når man pludselig står i en situation, hvor man får en ustyrlig lyst til at drikke. Opsøg gerne positivt ladet viden, som motiverer personen til at blive ude af misbruget på grund af de mange fordele.

 

Motiver personen til at fortsætte sit normale liv

Mange, der er i behandling for alkoholmisbrug, kommer desværre til at isolere sig socialt. Fester, sammenkomster og sociale fritidsinteresser hænger ofte sammen med indtag af alkohol og personen kan føle sig trigget af visse situationer eller personer til at drikke. Det kan være fornuftigt at undgå disse situationer i en særlig sårbar fase af behandlingen – men ikke for evigt!

Hvis du mærker at personen med misbruget trækker sig tilbage fra visse aktiviteter, der før gav stor livsglæde, er det derfor vigtigt, at I taler om dette. Måske kan I i samarbejde finde på nogle gode tiltag, som vil hjælpe i en presset situation. Det kan være altid at have en flaske danskvand med sig i tasken, som man kan ty til, når andre åbner øl. Eller I kan aftale en nem måde, som personen kan bede dig om støtte på, når han/hun føler sig alene i kampen mod afhængigheden.

Del artikel

Andre læser også