MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

30.000 danskere er tilmeldt: Kom med til Danmarkshistoriens største vinsmagning

Af Emil Kjær Jørgensen

Coronarestriktioner, lockdown og minimal social kontakt. Ja, vi er efterhånden ved at vænne os til, at intet er som det plejer.

Men hvis vi lige tager de positive briller på for en stund, så er der faktisk også kommet nogle gode ting ud af den nuværende verdenssituation; en af dem er Danmarks største virtuelle vinsmagning.

Lørdag den 27. februar fra 17:00 til 19:00 går Coop nemlig i luften med den største vinsmagning i Danmarkshistorien.

Coop gentager succesen

”Før Covid-19 ville vi have glædet os til at mødes fysisk for at tilbringe et par timer i godt selskab, medens vi blev klogere på de dejlige vine.

Desværre er situationen også på dette område en anden end før. Derfor bliver smagningen gennemført digitalt og livestreames på Facebook,” siger Coops vinchef Brian Karstens.

I november 2020 blev konceptet testet, hvor en smagekasse med 6 forskellige vine fra Coops online-vinhandel Vincooperativet blev smagt og vurderet live på Facebook.

Succesen var så stor, at der nu kommer en smagning af 6 nye vine, der alle kan købes i enten Kvickly, Superbrugsen eller Dagli’Brugsen.

Ønsker du at deltage, kan du købe en smagekasse med seks forskellige vine til kun 469 kr. Se her hvilke vine smagekassen indeholder.

Bliv vejledt af professionelle vinkendere

Smagningen bliver ledet af en af landets førende vineksperter, sommelier og forfatter Nana Wad.

Som medværter deltager Coops mangeårige vinindkøber, Steen Jepsen, og redaktør af Danmarks største vinmagasin, Vin & Co., Lotte Malmgren.

Holdet vil guide os igennem smagningen af de forskellige vine, og der kan også stilles spørgsmål undervejs via Facebook-chatten.

Der vil også være en konkurrence, hvor der er mulighed for at vinde 6 flasker god vin.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien