MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild ambition: 30 medarbejdere løber maraton i jakkesæt

Af Christina Frederiksen
Foto: PR
Foto: PR

Søndag den 29. september samles mere end 4300 løbere fra ind- og udland i Odense til H. C. Andersen Marathon.

Heriblandt 30 medarbejdere og ejerne af den danske modekomet, Shaping New Tomorrow, som tager turen til Odense iført det stiveste puds.

Nemlig virksomhedens nyeste mørkeblå jakkesæt, der dermed bliver udsat for en uvant test, når de 30 kvinder og mænd i samlet trop begiver sig ud på 1/2-marathondistancens 21,09 km.

Selv om Shaping New Tomorrow er født med visionen om at revolutionere den klassiske og stive herregarderobe, er tøjet fra den danske modesucces nært beslægtet med moderne sports- og løbetøj.

En stor del af inspirationen til de første kollektioner udsprang af en ide om at udvikle komfortabelt og stilet herretøj med teknologi og materialer fra netop sportens verden, forklarer adm. direktør, Kasper Ulrich.

”Hele den stærke tendens der lige nu er til, at det stilede tøj også skal være afslappet og komfortabelt, er faktisk nært beslægtet med de teknologier, man ser indenfor sportens verden.

I vores jakkesæt har vi eksempelvis arbejdet meget med bl.a. at øge komforten, slidstyrken og holdbarheden i tøjet med teknologier og materialesammensætninger, man før kun så i sportstøj,” siger han og tilføjer:

”På søndag i Odense sætter vi vores nyeste jakkesæt på en ny form for test, når vi på foranledning af en række af vores medarbejdere, bringer business casual-tendensen tilbage til sporten.

Det bliver både en sjov og sikkert også hård holdindsats for os som virksomhed og kollegaer. Men jeg er sikker på, at det ikke bliver jakkesættet, der kommer til at være den største udfordring.”

Ideen med at stille et helt hold iklædt virksomhedens populære jakkesæt, der bygger på teknologi og inspiration fra netop sportstøj, er inspireret af sidste års H. C. Andersen Marathon.

Her tilbagelagde vinderen, Martin Egebjerg Olesen, kongedistancen på de 42,195 kilometer iført et jakkesæt fra Shaping New Tomorrow.

Derved slog han samtidig verdensrekorden i at gennemføre et marathon klædt i jakkesæt. 

Shaping New Tomorrow er stiftet i 2015 af barndomsvennerne Christian Aachmann, Kasper Ulrich og Christoffer Bak.

Modevirksomheden har i dag 13 butikker i Sverige, Tyskland og Danmark, herunder i Vestergade i Odense.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien