5 råd til transskription
Transskription vil sige, at man omdanner tale til tekst. Hvis man udfører processen “live”, kræver det, at man er enormt hurtigt på tasterne. Det er næsten umuligt. Der sker de fleste transskriberinger på baggrund af lydoptagelser af tale, fx et interview, et møde eller en telefonoptagelse.
Det er en meget tidskrævende proces at transskribere. Det er også et ret omstændeligt arbejde. Men følger man nogle enkle råd, kan man spare en del tid på transskriptionen, og man sikrer sig markant bedre udskrifter.
- Brug en god lydoptager
Lydoptagelsens kvalitet betyder meget for, hvor let det er at transskribere. Det er let at smide sin mobil på bordet og bruge den som lydoptager, men tro mig: Du kommer til at fortryde det, når du skal transskribere optagelsen.
Så sørg for at montere en ekstern mikrofon på din mobil – eller din diktafon, hvis det er den, du bruger. En mikrofon gør en verden til forskel op lydkvaliteten, og du undgår at skulle bruge tid på at lytte den samme skevens igennem mange gange for at kunne afkode ordene.
- Stram styring af samtalen
En transskribents værste fjende er løs og ustruktureret samtale. Når folk mumler om løst og fast, afbryder hinanden og taler på samme tid, stiller man transskribenten skakmat. Det er ganske enkelt noget nær umuligt at lave en kvalitetsudskrift af løs snak.
Derfor skal man som mødeleder styre og ja, lede samtalen med fast hånd. Stil kun ét spørgsmål ad gangen, og gør det tydeligt, hvem du forventer skal svare. Bed alle om at tale tydeligt og højt og at undlade at afbryde talen. Har man ikke rodet, skal man forholde sig i ro, og først tage ordet, når man får det af mødelederen.
- Brug gode højtalere eller headset, når du transskriberer
Jo bedre man kan høre samtalen, desto lettere er det at nedskrive talen. Derfor gælder det om at sidde ved en maskine, hvor der er god lyd tilsluttet, enten i form af eksterne højtalere eller i form af et headset.
Man skal ikke undervurdere betydningen. En computers indbyggede højtalere gengiver lyden ganske forfærdeligt, og det er forbundet med meget ekstra tid at skulle basere sit arbejde på dem.
- Brug en smart afspiller
Endnu vigtigere end eksterne højtalere er det program, man bruger til at afspille lydfilen med. Der er gode programmer og dårlige programmer til transskription.
De gode programmer kendes på, at de kan afspille lyd i forskellige formater, og at de kan customiseres, når de passer til brugerens behov og ønsker. En vigtig feature er fx muligheden for at kunne springe let og ubesværet både tilbage og frem i optagelsen ved hjælpe af genvejstaster.
Det sparer man enormt meget tid på.
Her er det et plus, hvis man i programmets indstillinger selv kan definere, hvilke taster der skal bruges, og hvor mange sekunder der skal springes.
Det sparer utroligt meget tid.
- Djævelen ligger i detaljen – eller hvad?
Ja, det gør den, og for transskribering gælder, at man skal afholde sig fra at forpligte sig på en for detaljeret udskrift.
Hvis man fx aftaler, at udskriften – ud over at indeholde ord – også skal indeholde andre lydlige fænomener som fx hosten, grin, toneleje, pauselængde, fyldord med videre, ja, så bliver det hurtigt et helt uoverskueligt arbejdet at transskribere bare en times optagelse.
Så derfor, hold dig til at transskribere meningsbærende ord – altså med mindre, at udskrifterne skal bruges til lingvistiske eller psykologiske studier, hvor netop alle lyde er væsentlige analytiske elementer.