ANNONCE
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

59-årig kvinde blev anholdt i går: Sendt tre år bag tremmer i dag

Af Christina Frederiksen

Retten i Odense har i dag idømt en 59-årig kvinde en straksdom for 3 års fængsel for besiddelse af lidt over 1 kilo amfetamin.

Den dømte blev anholdt onsdag den 1. februar 2023 omkring kl. 10.00 i forbindelse med en ransagning på dømtes adresse i Odense N, hvor Fyns Politi fandt lidt over 1 kg amfetamin. 

Den sigtede blev i dag, torsdag den 2. februar 2023 kl. 9.45 fremstillet i grundlovsforhør, hvor hun erkendte sig skyldig i forholdet.

Sagen blev derfor afgjort straks med udmåling af straffen på 3 års ubetinget fængsel.

Alvorlig forbrydelse

Fyns Politi er tilfreds med dommen.

Politikommissær Jesper Bøg udtaler:

“Vi er tilfredse med gårsdagens anholdelse som førte til en hurtig dom på 3 års ubetinget fængsel. Dommen viser, at besiddelse af narkotika er en alvorlig forbrydelse. Vi til tilfredse med, at der nu er en stor mængde narkotika, der aldrig rammer gaden.”

Anklager Cecilie Quist er enig og mener ligeledes, at dommen understreger sagens alvor:

“Anklagemyndigheden ved Fyns Politi er tilfreds med resultatet. Dommen afspejler, at der er tale om alvorlig kriminalitet. Det var vores vurdering, at den mængde narkotika, tiltalte var i besiddelse af, skulle udløse en straf på 3 år.

Det er vi glade for, at retten har været enig i.”

Del artikel

Andre læser også