Hjælp politiet: 83-årig mand er forsvundet i Odense

Opdateret: Den efterlyste er fundet i god behold melder Fyns Politi.
Fyns Politi søger lørdag eftermiddag efter en 83-årig mand, som er gået fra et Plejehjem i Odense.
Politiet efterlyser manden på det sociale medie X og beder borgere om hjælp til at lokalisere manden.
Den forsvundne mand er dement, og han er gået fra et plejehjem i Georgsgade i Odense.
Har udsendt signalement
Han beskrives som;
83 år gammel
170 centimeter høj
Mørkt hår og overskæg
Han bærer muligvis et solsikkesmykke
Politiet er ikke vidende om hvilket tøj han har på.
Han fremstår som relevant og nærværende ved kontakt.
Hvis man mener at have set denne mand, så skal man kontakte politiet på 1-1-4 øjeblikkeligt.
Fyns Politi efterlyser en ældre dement borger, som fredag eftermiddag er gået fra plejehjemmet i Georgsgade Odense i ukendt retning. Han beskrives som: 83 år gammel, 170 cm høj, mørkt hår og overskæg. Intet om beklædning, udover at han muligvis bærer en solsikkehalskæde. 1/2
— Fyns Politi (@FynsPoliti) February 3, 2024