Ny madbod i Arkaden Food Market: Autentisk thaimad til skarp pris
Arkaden Food Marked har efterhånden udviklet sig til lidt af et madtempel i byen. Med 22 boder og barer, er der noget for enhver smag.
I aften byder Arkaden velkommen til det thailandske street food køkken i form af den nye Thai Street Food by Noo. Det skriver de i dag i en pressemeddelelse.
I anledningen af åbningen er der endda et specialtilbud, hvor man kan få forret- og suppesæt for bare 35 kr. eller lækker Phad Thai med kylling for kun 50 kr.
Du kan læse mere her.
Thailandske specialiter i fynske omgivelser
Noo er meget stolt af at kunne tilbyde Odenseanerne thaimad, som det virkelig serveres i hendes hjemland.
Noo er vokset op med det thailandske street food køkken og elsker derfor, hvad hun laver. Hun har beskæftiget sig med thaikøkkenet i Danmark i over 10 år, og hver ret sender hendes tanker direkte tilbage til Thailand, hvor der indtil nu har være street food steder med røde plastikmøbler på alle gadehjørner.
”Thailandsk street food, er som dengang, der stod pølsevogne overalt i Danmark – det er USA’s burgerbarer. Det er den hurtige, velsmagte spise, som jeg glæder mig meget til at kunne servere for gæsterne i Arkaden” Siger Noo, ejer af Thai Street Food by Noo i pressemeddelelsen.
Noo har en stor drøm om at åbne flere boder i andre byer. Hun er så stolt af de thailandske smage, at danskerne ikke må gå glip af dem.