MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i Odense på fredag: Nyt sted satser på lækre jordbær med chokoladeovertræk

Af Michael Qureshi

Love Butler er klar til at tage Odense med storm med deres danske jordbær overtrukket med belgisk gourmetchokolade.

I København oplever flere butikker med fokus på store danske jordbær overtrukket med chokolade stor succes. Nu rykker konceptet til Odense.

Var du til banko på Arkaden i torsdag, har du måske allerede haft fornøjelsen af at sætte tænderne i en rigtig sommerdessert.

Her blev der nemlig delt 200 gratis smagsprøver ud fra den nye bod Love Butler. Og skal man tro på de besøgende, der fik lov at prøvesmage, bliver den nye bod en stor succes.

Halv pris på åbningsdagen

Love Butler, der officielt åbner på fredag den 19. juni, tilbyder friske danske jordbær overtrukket med gourmetchokolade.

På åbningsdagen er der 50 procent rabat på hele menuen, og til ære for de mindste vil der også være et kæmpe ballonshow.

Stifteren af virksomheden, Samer Matarieh, har store ambitioner og er overbevist om, at hans dessert kommer til at være et stort hit denne sommer.

“Vi bruger udelukkende danske jordbær og belgisk chokolade. Efter at have talt med flere konditorer, og andre fagfolk, brugt utallige timer i køkkenet, faldt valget på den belgiske chokolade.

Den giver præcis det knæk som jeg ønsker at kunderne skal opleve,” fortæller Samer Matarieh.

Har allerede ansat to nye medarbejdere

Selvom den nye bod først officielt åbner på fredag, har de allerede været i gang i to uger.

Faktisk er det gået så godt, at virksomheden har måttet ansætte to nye medarbejdere til produktions- og marketingsafdelingen.

At det blev til et samarbejde med Arkaden Street Food var god mulighed for begge parter.

Arkaden var på jagt efter en dessert-bod, mens Love Butler søgte et sted med den rette atmosfære og en mulighed for at nå ud til en masse mennesker.

”Jeg har endnu ikke oplevet én eneste kunde, som har været utilfreds med kvaliteten, og det motiverer mig endnu mere til at give fynboerne en oplevelse som de aldrig glemmer.” Siger Samer Matarieh.

Hvad: Dessertboden Love Butler åbner
Hvor: Arkaden Food
Hvornår: Fredag d. 19. juni
Du kan se mere her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien