Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner tre i Odense: Coop lancerer helt ny discountkæde

Af Michael Qureshi

Der er krig om kunderne på landets discountbutikker.

Her har kæden Fakta, ejet af giganten Coop, lidt under at konkurrenter har erobret terræn. Derfor går man nye veje, og inden længe lanceres en helt ny discountkæde på landsplan.

Den kommer til at hedde Coop 365 og åbner efter planen en række butikker i landets største byer. Der kommer faktisk hele tre i Odense, mens Aalborg kun får en i første omgang og det centrale Aarhus får ingen.

I første omgang bliver det 13 butikker på landsplan.

I Odense åbner de centralt i Nørregade 63, Vesterbro 33 og så Hjallesevej i Odense M. Her ligger i forvejen alle tre steder en Fakta-butik.

Har testet konceptet

Det er nemlig sådan, at Coop vælger at ombygge en række af deres Fakta-butikker til det nye supermarked, som kommer til at få langt flere varer og et mere moderne udtryk.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse fredag.

“Vi har testet en række elementer under navnet Coop Hverdag en håndfuld steder.

Baseret på bl.a. erfaringer derfra, har vi videreudviklet det til Coop 365. Nu vil vi bruge de kommende fire måneder til at høre kundernes reaktioner i de forskellige byer, hvor testbutikkerne åbner, rette til og vurdere, om vi har grundlaget for fremtidens lavprissupermarked,” siger direktør John Hornbech Christensen.

Navnet læner sig op ad Coops eksisterende varemærke, 365.

Mere grøn linje

Coop satser på at de nye butikker bærer et klart signal om en grøn linje, som man vil følge, nemlig mere økologi og ti procent bonus på frugt og grønt.

Den røde Fakta-farve erstattes også af en grøn linje i farverne, og varehuscheferne får også langt mere frihed til at sætte et lokalt præg.

Bliver det en succes regner man med at gøre det med samtlige Fakta-butikker i Danmark.

Del artikel

Andre læser også