Kendt modebrand udvider: Åbner stor butik med tøj til børn OG voksne
![](https://migogodense.dk/wp-content/uploads/2021/05/Meyer_ECE-Rosengardcentret_Print-9910-1000x600.jpg)
Foråret nærmere sig med hastige skridt, og alt begynder at spire.
Og det betyder heldigvis, at der er masser af skønne nyheder på vej fra butikslivet.
I Rosengårdcentret går det således over stok og sten, og her er man klar med 4 nyheder den kommende tid.
To af dem har vi på MigogOdense allerede skrevet om – nemlig at Starbucks og DitUr åbner i centret.
Men derudover er der også godt nyt til alle, der elsker at shoppe tøj til både store og små.
Hummel rykker nemlig over i et større lokale i Rosengårdcentret.
Tøjgiganten flytter fra Rød til Grøn Gade og får dermed flere kvadratmeter.
Det skriver ECE Danmark, der driver Rosengårdcentret, på LinkedIn.
De flere kvadratmeter skal bruges til at udvide med tøj til voksne samt en afdeling til det populære brand HALO.
Hummel åbner i nye omgivelser 21. marts klokken 9.
Har man været i Rosengårdcentret for nylig, har man måske også lagt mærke til, at Vero Moda er under ombygning.
Det kendte tøjbrand er ifølge ECE i gang med en fornyelse og altså en større ombygning.