Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter eksplosiv stigning: Ækelt insekt invaderer danskernes hjem

Af Christina Frederiksen
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons

Folk græder i telefonen, når de ringer til skadedyrsbekæmperen.

Det fortæller Jesper Ulvedal, der er bestyrelsesmedlem i Skadedyrsbranchen og ejer af skadedyrsbekæmpelsesfirmaet skadedyrforbudt.dk til TV2.dk.

Årsagen er, at mange danskere oplever, at deres hjem bliver indtaget af det lille vingeløse insekt, skægkræet. Og selvom det ikke er farligt, så er det en psykisk belastning for mange, når der pludselig flytter en – eller mange! – uønskede beboere ind.

I 2024 oplevede Skadedyrsforeningen en stigning på 18 procent i antallet af bekæmpelsesopgaver af skægkræet.

Insektforsker og lektor ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet Thomas Pape mener, at den store stigning blandt andet kan skyldes det varmere klima, der er en fordel for skægkræet.

Men der er også en anden meget konkret årsag til stigningen:

Papkasser!

Køber man ny computer, hårtørrer eller mikroovn kommer produkterne som regel i papkasser, og her er det ikke en god idé at lade papkasserne stå indendøre.

“Man skal undgå at lade papkasser stå i hjørnerne i sit hus. Derudover skal man for alt i verden undgå at have pizzabakker og andet pap inde i huset, da det er et godt ynglested for skægkræ, og fordi de passer perfekt i de riller, der ofte er i pap,” siger Thomas Pape.

Skægkræet er ikke et farligt dyr, men alligevel siger Jesper Ulvedal:

“Der er ikke én måned, hvor jeg ikke har mindst én grædende borger i røret, hvor det handler om, at borgeren er psykisk belastet af skægkræ.”

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.