Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flot hæder til Odense: Modtager Æreskalejdoskopet for Thomas B. Thriges Gade

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Realdania By & Byg Lars Gundersen
Foto: Realdania By & Byg Lars Gundersen

Siden 2014 har håndværkere, ingeniører og byggekraner arbejdet på højtryk for at genforene Odenses bymidte, der hvor Thomas B. Thriges Gade tidligere skar en kile ind igennem centrum.

Den danske Arkitektforening har i år valgt at tildele æresprisen til Odense Kommune for netop det projekt.

Det skriver Odense Kommune på Facebook.

I går, den 20. november, modtog Odense Kommune Arkitektforeningens bygherrepris “Æreskalejdoskopet” for det ambitiøse byudviklingsprojekt, der i bedste eventyrstil startede med fortællingen om den grimme ælling, som i dag er ved at udvikle sig til en svane.

Det historiske Odense genforenes

”Projektet består af en kompleks byomdannelse, hvor en stor vej gennem byen nedlægges, og det historiske Odense genforenes.

Projektet har påvirket alle borgere i byen og er gennemført i en eksemplarisk interessent- og borgerinddragelsesproces. En proces, som har sikret en høj kvalitet; først i konkurrencen og dernæst det langvarige samarbejde med arkitekter, øvrige rådgivere og entreprenører,” siger direktør for Arkitektforeningen, Lars Autrup.

Han fortsætter:

“Projektet har et internationalt format, og Odense Kommune har ageret ambitiøst og udvist stort politisk mod. Det er et foregangsprojektet, som viser vejen for andre byer, der ønsker at binde de bydele sammen, som for et halvt århundrede siden blev ramt af omfattende nedrivninger og brutale vejgennemskæringer.

Projektet i Odense gør op med datidens funktionalistiske bytænkning og binder adskilte bydele sammen igen, med nye huse, bæredygtige trafikløsninger og bedre offentlig transport.

Det fungerer på alle skalaer og bidrager kraftigt til den fornyede stolthed og optimisme i Odense. Odense har med dette projekt udvist strategisk byudvikling på et højt plan og gennemført det med en høj kvalitet.”

Del artikel

Andre læser også