Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Afsløring: Kæmpe legender kommer på Tinderbox 2026

Foto: Tinderbox.
Foto: Tinderbox.

Siden fredag har Tinderbox løftet sløret for de otte første navne til TB26.

Danske publikumsfavoritter og internationale rocklegender får nu selskab af endnu to sværvægtere på den internationale musikscene:

Jamiroquai og White Lies. 

De startede med den første single ”When You Gonna Learn?” fra 1993 og brød den internationale lydmur med ”Virtual Insanity” og ”Cosmic Girl” fra 1996. Siden har det ikoniske band Jamiroquai med karismatiske Jay Kay i front ikke set sig tilbage.

I mere end 30 år har de sat en ny retning i musikken med deres egen future funk-genre, en cocktail af funk, groove og disko. 

Det er umuligt at stå stille, når Jay Kays bløde vokal og de groovy toner flyder ud af højtalerne, og der er ingen tvivl om, at hele Tusindårsskoven kommer til at synge med, når Jamiroquai fortryller og forbinder hele pladsen. 

Den britiske indierocktrio White Lies brød for alvor lydmuren med albummet To Lose My Life… fra 2009, der gav os kæmpehits som “Farewell To The Fairground” og titelnummeret ”To Lose My Life” og strøg direkte ind på en førsteplads på hitlisterne.

Harry McVeigh, Charles Cave og Jack Lawrence-Brown har skabt et univers, der på smukkeste vis forener melankoli, kaos og kompleksitet og storladne følelser. 

Med As I Try Not To Fall Apart fra 2022 viste White Lies en ny, mere elektronisk og poppet retning, som demonstrerede deres evne til at eksperimentere og udvikle sig uden at miste deres rockede identitet.

Seneste musikalske skud på stammen er tre nye singler fra september som optakt til Night Light, trioens nyeste album, der udkommer 7. november.

Der er således både genhør og ny musik at glæde sig til, når White Lies får deres debut på Tinderbox til sommer.

De første 10 artister til Tinderbox 2026-plakaten er nu på plads. Festivalen fortæller, at det ellevte navn også ser dagens lys, inden det officielle billetsalg starter i morgen kl. 12.00.

Billetsalget starter i morgen kl. 12.00 

I 2025 kunne Tinderbox allerede melde udsolgt af partoutbilletter i februar, tidligere end nogensinde før, og da festivalen satte Early Bird-billetter til 2026 til salg i sommer, slog billetsalget igen alle rekorder. 

Man skal altså være hurtig, hvis man skal sikre sig en af de resterende partoutbilletter til TB26, når de sættes til salg i morgen, fredag den 31. oktober kl. 12.00 på tinderbox.dk. Tinderbox 2026 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25.-27. juni.

De foreløbigt offentliggjorte artister til Tinderbox 2026 er: 

APHACA

Berg

Blaue Blume

Dogstar (US)

Jamiroquai (UK)

Jonah Blacksmith

Pitbull (US)

Rasmus Seebach

The Offspring (US)

White Lies (UK)

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.