Akrobatik under åben himmel: Byens Ø bliver omdannet til vildt cirkus

Solen skinner, varmen og weekenden er på vej og der skal ske noget.
Hvad med en tur i cirkus? Byens Ø er disse dage omdannet til et levende cirkustelt, både indendørs og udendørs.
Det store område på havnen er forvandlet til et farverigt og legende cirkusunivers, hvor Dynamo Circus Festival igen ruller sig ud i Odense.
Festivalen præsenterer et internationalt lineup af dygtige cirkusartister, der byder på alt fra hæsblæsende akrobatik og imponerende jonglering til klovneri, musik og overraskende performances – langt fra det klassiske cirkus, du måske kender.
Forestillingerne finder sted både i stemningsfulde cirkustelte og under åben himmel, og der er lagt op til fire dage fyldt med magiske øjeblikke for både børn og voksne.
Cirkusfestivalen startede allerede onsdag, men fortsætter helt indtil og med lørdag.
Så hvis du endnu ikke har weekendplanerne på plads, er Dynamo Circus Festival et oplagt bud – med garanti for både grin og gåsehud.
Du kan købe billetter online eller på festivalpladsen, så længe der er ledige billetter.
Billetkontoret er åben på festivalpladsen alle festivaldagene:
Fredag 20/6: kl. 13.00 – 23.00
Lørdag 21/6: kl. 12.00 – 22.00
Billetkontoret modtager betaling med kontanter (dansk valuta), med kort og med Mobile Pay. Et pop-up billetkontor er åben på Cirkusteltpladsen en time før den første forestilling. Det anbefales at kommme i god tid, hvis du planlægger at købe dine billetter på pladsen.