Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aktiviteter for enhver smag: Det byder Odense på i weekenden

Af Betina Vestergård Jepsen
Foto: PR Cascada.
Foto: PR Cascada.

De fleste har nok haft en kort uge på arbejdet, men det gør det ikke mindre dejligt, at det nu er blevet fredag igen.

Som altid byder Odense på et væld af sjove og hyggelige arrangementer for alle aldre i weekenden. For de yngste er der bl.a. rundvisning i ZOO, og for de voksne er der både kæmpe bas-fest i DOK5000, udstillinger på Brandts Museum samt diverse koncerter.

God weekend.

Mad og drikke

Fredag kl. 13-18: Kjær Sommerfeldt vinlagersalg
Kjær Sommerfeldt har ryddet op i deres lager, og det har resulteret i et kæmpe lagersalg, hvor du kan spare op til 70% på mere end 100 kvalitetsvin.

Vinene starter på 25 kr., og du får mulighed for at smage mere end 40 vine, så du kan købe det, du synes bedst om.

Du kan læse mere her.

Fredag kl. 16-22: FredagsSlatter og jazz i Café Odeon Social
Café ODEON Social inviterer indenfor til FredagsSlatter fredag eftermiddag og aften. Så kom og drik vin til billige penge, og hjælp ODEON med at få drukket slatterne op, så de ikke går til spilde. Et glas vin koster 50 kr. uanset navn, alder og drue.

Læs mere her.

Fredag-søndag kl. 18: Fællesspisning i Café Odeon Social
Alle ugens dage kan du komme til fællesspisning i Café Odeon Social. Du sidder ved langborde, og dagens ret bliver serveret på fade, som alle deler med hinanden.

Det koster 85 kr. pr. voksen og 55 kr. pr. barn at deltage, og det er ikke nødvendigt at bestille bord. Du kan læse mere her, og du kan også læse vores artikel om arrangementet her.

Den hyggelige Café ODEON Social.

Musik

Fredag kl. 18-21: Livemusik i Arkaden
I aften kan du nyde din aftensmad i Arkaden Food Market til lyden af livemusik med Thorlund.

Lørdag kl. 21: Østkyst Hustlers på Posten
Man skal tilbage til 1998 for at finde Østkyst Hustlers’ sidste studiealbum, men de tre hiphop-pionerer Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk har ikke ligget stille siden. Tvært imod har de opbygget et solidt renommé som et af landets bedste live-acts, og i foråret 2018 kommer deres længe ventede fjerde album.

I morgen kan du opleve dem live på Posten. Billetterne koster 200 kr. i forsalg og 220 kr. i døren.

Foto: Posten.

Fredag kl. 20: Damir Imamović og jazz på Dexter
Oplev musikeren, sangeren og komponisten Damir Imamović på Dexter i aften. Damir Imamović spiller “Sevdah”, som er traditionel musik fra Bosnien-Hercegovina.

Billetter koster 100 kr. i forsalg og 120 kr. i døren.

Efter koncerten kan du fra klokken 22 komme gratis ind på Dexter til Jazz@Midnight på deres nye scene. Denne aften spiller Jesper Lørup Trio.

Lørdag kl. 20: The Rad Trads på Dexter
I morgen kan du opleve The Rad Trads på Dexter. Bandet spiller en blanding af tidlig jazz, New Orleans brass, R&B og rock & roll, og de har fået et ry som et af de mest underholdende livebands i New York, hvor de har deres base.

Billetter koster 165 kr. i forsalg og 185 kr. i døren.

Lørdag kl. 15: The DUO! på Dexter
I morgen går Margrete Grarup og Michael Sunding på scenen som THE DUO! Margrete Graup var bl.a. nomineret i kategorien Årets Danske Vokaludgivelse for sin Walk With Me ved DMA Jazz 2016, og Michael Sunding er pianist, komponist og har turneret med bl.a. Etta Cameron, Billy Cross og Dr. Hook.

Sammen leverer de blues-, jazz-, gospel- og soulmusik.

Billetter koster 145 kr. i forsalg og 165 kr. i døren.

Events

Fredag kl. 20-02: Basarm on tour i DOK5000
I aften kan du få luftet basarmen, når Cascada, ItalioBrothers og Evi Goffin fyrer op under Odense til kæmpe fest i DOK5000.

Eventen er primært henvendt mod de 25-35-årige og kommer til at forløbe som én stor fest, hvor du selv kan bestemme, om du vil kigge mod scenen eller nyde musikken fra dansegulvet, baren eller et af loungeområderne. Du kan frit gå frem og tilbage.

Billetter koster 150 kr., hvis du køber dem her, og 200 kr., hvis du køber dem i døren (aldersgrænse: +21).

Du kan læse mere om Basarm on tour her.

Foto: PR. ItalioBrothers.

Lørdag kl. 10: Odenses Internationale Plademesse på Posten
I morgen afholdes Odenses Internationale Plademesse for 64. gang i Odense. Her kan du gå på jagt i de 40 stande fra både Danmark og Tyskland, som tilsammen rummer 5 ton vinyler eller ca. 30.000 plader. Med det brede udbud markerer messen sig som en af de absolut største og bedste i landet.

På plademessen finder du alt fra sjældne samlerobjekter til mere almindeligt tilgængelige vinyler.

Det koster 20 kr. at deltage, som du betaler i indgangen. Læs mere her.

Kultur

Fredag-søndag kl. 10-17: Lars Von Trier udstilling på Brandts
Oplev udstillingen Lars von Trier – Det gode med det onde på Brandts. Udstillingen giver for første gang et retrospektivt overblik over dansk films største mester og trækker hovedlinjerne op i hans verdensberømte produktion af film.

Du kan læse mere om udstillingen her.

Fredag-søndag kl. 10-17: Hergé på Brands
Vi kender alle sammen Tintin – men kender du også hans far? Brandts nye udstilling Hergé byder på originale tegninger og skitser til Hergés verdensberømte album om Tintins oplevelser.

Som noget særligt præsenterer udstillingen en måske ukendt side af Hergé som kunstner og reklametegner med passion for samtidskunst.

Du kan læse mere om udstillingen her.

Foto: Brandts Museum.

Fredag-søndag kl. 10-17: Hvad Kameraet Så på Brands
Brandts har en enorm samling af fotografier, som de nu har foldet ud i nye og overraskende konstellationer. Fordelt over otte tematiske kategorier præsenterer de intet mindre end 100 kunstnere med hver deres unikke tilgang til, hvad kameralinsen kan forevige. Landskaber, portrætter, iscenesættelser, teknik-nørdede billeder blandet med abstrakte og konceptbaserede fotografier.

Du kan læse mere om udstillingen her.

For familien

Lørdag og søndag kl. 15.45: Kom med bag kulisserne i Odense ZOO
Lørdag og søndag har du chancen for at komme med bag kulisserne i Odense ZOO og se haven fra en helt anden side end ellers.

I selskab med en ZOOguide kommer I med bag ellers lukkede døre og ser, hvilket stof ZOO også er gjort af. Kom bl.a. på besøg hos chimpanserne i stalden, gå på jagt efter dovendyret i den tropiske regnskov, få et kig ind i et dyrepasserkøkken, og vær med til at fodre dværgsilkeaber.

Turen rundes af med en forfriskning i Darwins Hus, hvor I kan fordøje de mange nye indtryk i selskab med kryb og kravl som slanger, kakerlakker og kæmpetusindben.

Det koster 100 kr. at deltage (ekskl. entré).

Foto: Odense ZOO og Ard Jongsma.

Fredag-søndag kl. 10-16: Tag på drømmerejse på Danmarks Jernbanemuseum
Frem til den 13. maj inviterer Jernbanemuseet på drømmerejser tilbage i tiden og giver dig og din familie mulighed for at udleve jeres rejsedrømme. Hver dag er det muligt at tage på fire drømmerejser med mange tilknyttede aktiviteter. Når I ankommer til museet, får I udleveret et pas. I vælger selv, om I vil til Harzen, Paris, Norge eller Athen. Undervejs løser I en række opgaver, og ved hver rejsestation får I et stempel i passet. Til slut udleveres en rejsebadge som præmie.

Når I er færdige, kan I rejse videre i Drømmenes Kupé, som er museets udstilling om danskernes togrejser til fremmede destinationer. I kan også tage flotte billeder fra jeres drømmerejser med jeres smartphones eller lave jeres helt egen scrapbog fra en Drømmerejse.

Læs mere om museets drømmerejser her.

Shopping

Lørdag kl. 10-16: Torvedag i Storms Pakhus
Kom med, når Storms Pakhus inviterer til torvedage. Hver den første lørdag i de varme måneder, inviterer de en række fynske producenter til at deltage i torvesalget. Så kom og oplev nogle af de bedste ting, Fyn har at byde på. Storms Pakhus lover lækre fynske delikatesser, massere af god stemning og lækker jazz til at krydre dine lørdage med.

Lørdag kl. 8-13: Torvedag i Odense City
Alle lørdage året rundt er der torvedag på Sorte Brødre Torv, som ligger ved Claus Bergs Gade. Her kan du købe alt fra frisk frugt og grønt til nyfanget fisk og friskrøget rygeost.

Lørdag kl. 10-16: Åbent i Odense City
Butikkerne i Odense City holder åbent hver lørdag fra klokken 10 til klokken 16. Så tag familien, vennerne eller kæresten under armen til en god shoppetur i midtbyen og hold varmen med en dejlig kop varm kakao.

Lørdag kl. 10-16: Butikkerne i Tarup Center holder åbent
Tag på shopping i det hyggelige Tarup Center, der holder åbent lørdag klokken 10-16.

Lørdag-søndag kl. 10-17: Åbent i Rosengårdcentret
Hver lørdag og søndag holder Rosengårdcentret åbent fra klokken 10 til klokken 17. Enkelte butikker kan dog holde søndagslukket.

Del artikel

Andre læser også