Gratis øl-smagning fredag: Albani lancerer to nye øl i Odense
Det er snart weekend, og hvem siger nej til at indlede en god weekend med gratis øl.
For Albani er det et nyt år med to nye øl allerede her i januar.
Der er nemlig nye, gyldne dråber på vej fra Albani Special!
To nye øl kommer på hylderne i januar – en lys og en mørk. De skal selvfølgelig smages, og alle er inviteret til at teste dem.
Pale Ale og Brown Ale
Fredag d. 18. januar lancerer de to nye Albani Special øl på Anarkist Beer & Food Lab – og du kan komme med!
Albanis brygmester har brygget hele to nye øl – Albani Centennial Pale Ale og East Kent Goldings Brown Ale.
Det foregår som nævnt på Anarkist i tidsrummet 16-18. Men allerede klokken 12.00 åbner dørene.
I dagens anledning vil der også være live-musik og gratis smagsprøver. Desuden kan der tilkøbes mad, specielt tilpasset de to nye Albani Special varianter.
Hvis du ikke har mulighed for at komme med til gratis øl-smagning af de nye Albani-varianter, så har Anarkist Beer & Food Lab også et andet vildt spændende arrangement sidst i januar.
Her kommer ikonerne Claus Meyer og brygkongen Anders Kissmeyer forbi til Beer Makers Dinner.
Her serveres der ni lækre retter med fem specialøl og selvfølgelig masser af fede tips, sjove historier og nyheder fra de to kendte folk. Læs om det her.
Hvad: Albani giver gratis øl på to nye varianter
Hvor: Anarkist Beer & Food Lab, Albanigade 14
Hvornår: Fredag d. 18. januar