Én af de største: Amerikansk hiphop-ikon klar til Heartland
Heartland har lavet lidt af en scoop.
Festivalen kan nemlig præsentere en eksklusiv koncert med Ms. Lauryn Hill og special guests Wyclef Jean & YG Marley på dette års festival.
Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Koncerten finder sted torsdag den 13. juni, og markerer 25-års jubilæet for The Miseducation of Lauryn Hill.
Denne særlige aften markerer også den første gang i 20 år, at Ms. Lauryn Hill og Wyclef Jean er sammen på en europæisk scene – denne gang sammen med den forrygende YG Marley.
Hun vil fremføre sit ikoniske Miseducation-album såvel som Fugees-klassikere med sin bandkollega Wyclef Jean. Jean vil også spille musik fra sine banebrydende soloudgivelser.
YG Marley, som er eksploderet ind på verdensscenen med sit globale hit ”Praise Jah in the Moonlight”, optræder for første gang i Europa.
Lauryn Hill markerede sig første gang i musikverdenen som det eneste kvindelige medlem af Fugees, hvis pladesalg gjorde dem til den næstbedstsælgende R&B-artist i verden siden Michael Jackson.
Siden indledte hun sin solokarriere med udgivelsen af det kommercielt succesfulde og anmelderroste album The Miseducation of Lauryn Hill. Albummet satte rekord med fem Grammy Awards, solgte 10 millioner eksemplarer og blev en del af Library of Congress. Hendes kunstneriske virke og enestående album har inspireret adskillige generationer af mænd og kvinder.
Ydermere har Ms. Lauryn Hill banet vej og skabt flere muligheder for alle kvindelige artister.
Den multitalenterede og energiske showman Wyclef Jean (Fugees) bliver også en del af showet. Dette sjældne partnerskab danner baggrunden for, at fans kan opleve nostalgiaen fra de klassiske Fugees-sange.
YG Marley er det sidste navn på scenen. YG er Ms. Lauryn Hills søn og barnebarn af musikikonet og reggaelegenden Bob Marley. YG er pt. en af tidens hotteste nye navne. Hans populære sang ”Praise Jag In The Moonlight” er godt på vej til at blive årets sommerhit og er allerede blevet streamet mere end én milliard gange.