Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan blive op til ni meter lang: Verdens største slange er kommet til Odense ZOO

Af Michael Qureshi
Pxhere
Pxhere

Odense ZOO har netop præsenteret en kæmpe nyhed i bogstaveligste forstand.

De har fået en ny beboer, og det er en gigantisk en af slagsen.

Den grønne anakonda bliver nemlig betegnet som den største slange i verden.

Den kan blive helt op til ni meter lang og kan veje op til 250 kilo.

I længde er den kun overgået af netpytonen, og i vægt er der ingen, der kommer i nærheden.

Ligger på lur klar til at angribe

Anakodaen lever i de sydamerikanske regnskove og sumpområder, hvor den bruger det meste af sin tid på at ligge på lur under vand.

Når et dyr kommer hen for at drikke, slår den til, bider sig fast og kvæler byttet – eller trækker det med i vandet og drukner det.

I Odense ZOO er anakondaen flyttet ind i et splinternyt anlæg mellem søkøer og aber i tropehuset, hvor den kan opleves både over og under vand.

Tropehuset er som følge af covid-19-restriktioner foreløbig lukket, men må efter planen åbne igen den 21. maj.

Herfra kan den flotte og fascinerende slange opleves på nærmeste hold i Odense ZOO.

Se videoen med anakondaens ankomst til Odense ZOO herunder

Del artikel

Andre læser også