Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks Comedy-konge: Anden afslører nyt show i Odense om to måneder

Af Redaktionen
Foto: PR
Foto: PR

Anders ’Anden’ Matthesen er kendt for at gå egne veje og bryde grænser inden for stand up.

Nu gør han det igen.

Han har netop annonceret, at han laver et helt nyt stand up-show med titlen ’ANDEN bringer ud’.

Mens mange forestillinger og stand up-shows lige nu bliver offentliggjort op til halvandet år i forvejen, har Anders Matthesen valgt at gå i den modsatte grøft.

Det er faktisk allerede i februar, at Anden kommer til ODEON i Odense.

Nærmere betegnet onsdag d. 20. februar 2019.

Her går han på scenen med et helt nyt stand up-show, der fører ham tilbage til rødderne med klassisk stand up – bare Anden og en mikrofon, uden dikkedarer.

I Aalborg blev showet udsolgt på under et døgn, og det forventes også, at der bliver rift om billetterne her i Odense.

Show med nyt materiale

Sidder man tilbage og tænker, at Anders Matthesen lige har taget danskerne med storm med sit 25 års jubilæumsshow, der spillede i Royal Arena i København og Boxen i Herning, og at det er imponerende, hvis der allerede nu er nyt materiale klar fra ham – så har man helt ret!

Det nye show indeholder nemlig skrevet materiale gennem de seneste par år, som endnu ikke har været brugt i et af hans mange shows.

Og den nye tour bryder dermed op til flere tendenser fra hans tidligere shows, da der også vil være flere lokale spillesteder på plakaten ud over de store spillesteder som eksempelvis ODEON.

Magi med publikum i højsædet

På Andens nye tour bliver det ikke mindst samspillet med publikum, der kommer i højsædet, og kender man en smule til, hvor hurtig og skarp Anden er med en kæk kommentar, er der lagt op til både lårklaskende sjovt og uforudsigeligt stand up.

“Jeg glæder mig helt vildt – ikke kun til at være ude blandt folk igen, men også til at vende tilbage til klassisk stand up uden et manuskript.

Det bliver nogle aftener, hvor alt kan ske, og hvor materialet kan tage den drejning, det vil. Det er der, der virkelig kan opstå magi mellem publikum og mig,” siger Anders ’Anden’ Matthesen om den nye tour.

Modsat Anders Matthesens tidligere shows vil de nye stand up-aftener formentlig ændre sig fra aften til aften i indhold og stil, og det vil have karakter af at ’møde folk, der hvor de er’.

Hvad: Anden Bringer Ud
Hvor: ODEON
Hvornår: 20. februar kl. 20.00
Billetter kan købes her

Del artikel

Andre læser også