Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anekdoter og røverhistorier: Kom til helt særligt foredrag med Johnny Madsen

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Der findes legender. Og så er der Johnny Madsen.

Manden er naturligvis kendt for sine mange år i dansk musik, men han er mindst lige så kendt og elsket for sine skarpe og sjove bemærkninger. Ja, der er ligefrem lavet en hel hjemmeside med legendariske citater fra levemanden.

Mange danskere har oplevet ham på mindst én af landets mange musikscener. Nu debuterer han endelig på foredragsscenen, hvor vi kan glæde os til anekdoter og røverhistorier fra en enestående karriere.

Men hør også om nogle af Johnny Madsens skæve vinkler, holdninger, hans maleri og meget mere.

I Aalborg bliver det i Magasinet, at vi kan opleve ham. Det bliver den 6. april 2021.

“Vi er enormt stolte og glade for at kunne byde velkommen til en hel unik aften i selskab med en af Danmarks største musikere.

Johnny Madsen spiller for udsolgte huse i hele landet, men nu har du muligheden for at høre anekdoterne bag sangene, røverhistorierne fra backstage og fortællinger om en bemærkelsesværdig karriere, der startede hjemme på Thyborøn/Lemvig-egnen,” fortæller arrangørerne TIKKO om foredraget.

Rockstjerne fra den danske vestkyst

Johnny Madsen har altid sat en ære i at skille sig ud fra mængden. Og det må man sige, han gør – med stor succes. Den imponerende karriere startede i lokale bands hjemme i Vestjylland, hvor man ikke reklamerede med store drømme om succes og berømmelse.

I dag har den folkekære musiker været en integreret del af den danske musikscene i mere end 30 år, og til Madsens koncerter skråler både unge og gamle stadig med på hits som ‘Færgemanden’, ‘Æ kør’ o æ motorvej’ og ‘Udenfor Sæsonen’. Udover en imponerende musikkarriere er Johnny Madsen en respekteret kunstmaler og har galleri på Fanø.

I samtale med Henrik Røde Jensen, Johnny Madsens livslange ven tidligere tourmanager.

Du finder billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også