Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Anklager forstår ingenting: Sag om overfald i Odense trækker store overskrifter

Af Michael Qureshi
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Det er desværre ikke atypisk, at der er overfald og andre voldsforbrydelser i Odense.

Men en helt særlig sag trækker lige nu overskrifter.

Statsadvokaten i Viborg har nemlig i dag anket dommen fra Retten i Odense, hvor to unge blev dømt for overfald på tre homoseksuelle mænd, og hvor retten ikke fandt grundlag for, at der var tale om en hadforbrydelse.

Det skriver anklagemyndigheden selv i en pressemeddelelse.

24. juni 2025 faldt der dom i en sag, hvor tre homoseksuelle mænd blev overfaldet i Odense en aften i september 2024.

De havde alle indfundet sig på gerningsstedet efter aftale om et møde gennem en datingapp.

Fire drenge tiltalt

I alt fire drenge var i forskelligt omfang tiltalt for blandt andet at have begået overfaldene som en hadforbrydelse samt at have filmet og videresendt optagelserne af overfaldene.

To af dem blev frifundet, og de to andre blev fundet skyldige i blandt andet grov vold, men ikke for at have begået en hadforbrydelse.

Nu har Statsadvokaten i Viborg besluttet af anke dommen:

“Vi mener, at landsretten bør vurdere sagen på ny.

Det er en meget alvorlig sag, hvor der er tale om planlagte overfald mod tre tilfældige personer.

Samtidig bider vi mærke i, at man ikke var enige om vurderingen af sagen i byretten.

To af drengene blev frifundet i sagens groveste forhold, hvor det var anklagemyndighedens påstand, at alle drengene medvirkede til overfaldet.

Det vil vi gerne have prøvet. Vi vurderer også, at strafudmålingen har været for lav.

Herunder vil vi også gerne have landsretten til bedømme, om der var tale om en hadforbrydelse.,” siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.