Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For retten i Odense: Mand anklaget for 160 seksuelle overgreb mod børn og unge

Af Christina Frederiksen
Foto. Kim Matthai Leland
Foto. Kim Matthai Leland

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har rejst tiltale mod en 55-årig mand fra Middelfart for mere end 160 forhold om seksuelle overgreb mod børn og unge via grooming på forskellige sociale medier og chatfora.

Derudover er manden også sigtet for besiddelse af en større mængde børneporno.

Sagen begynder tirsdag 21. februar klokken 9.30 ved Retten i Odense.

De mange forhold mistænkes at være begået i perioden 2013 til 2020, hvor Fyns Politi ransagede mandens adresse på baggrund af mistanke om besiddelse af børnepornografisk materiale.

Har også produceret børneporno

Her beslaglagde politiet blandt andet mandens computer.

Manden blev anholdt og sigtet efter, at politiet havde fået skaffet sig adgang til bl.a. computeren og altså opdagede, at manden udover at besidde børnepornografi også selv havde medvirket til at producere det.

Specialanklager Daniel Dokkedahl fra anklagemyndighede ved Fyns Politi siger:

“Det er en alvorlig og omfangsrig sag, som har krævet et stort og tidskrævende efterforskningsarbejde.

Nu ser vi frem til at få sagen for retten.”

Der er afsat 10 dage til sagen.

Del artikel

Andre læser også