Smertelig oplevelse: Ny musical rammer hårdt

Next to Normal tager publikum med på en intens rejse hos en tilsyneladende normal familie, der langsomt afslører dybe sprækker under overfladen.

Hos familien Goodman kæmper man hver især med konsekvenserne af morens psykiske sygdom, der er udløst af en ubearbejdet sorg.

Mens faren forsøger at holde sammen på det hele, kæmper datteren med en altoverskyggende angst for ikke at leve op til de krav der stilles til en teenager, og samtidig glider moren længere væk i sin kamp mod både sygdom og medicinens bivirkninger.

Forestillingen viser med inderlighed, hvordan psykisk sygdom påvirker hele familien, og hvordan alle kæmper for at finde en ny normal.

Læs også: Luciaoptog på skinnerne: Letbanetradition fejres for 3. gang

Forestillingen giver et sjældent og nødvendigt indblik i psykiatriens kompleksitet, og behandler emner som medicinering, terapiforløb og de svære valg familier står over for, når behandlingen ikke virker efter planen.

Publikum får et råt indblik i sundhedsvæsenets mere mørke afkroge og familiers kamp for at navigere i en verden af medicinering og terapiforløb.

Det er en fortælling om en familie i forfald, men også en historie om håb og en søgen efter nærhed og mening, og formår at balancere mellem fokusset på sundhedsvæsenets begrænsninger og empati for de mennesker, der forsøger at hjælpe

Udfordrer den normale musicalgenre

Next to Normal udfordrer os, publikums, opfattelse af hvad en musical kan og bør være. Her er ingen store iørefaldende melodier eller klassisk “feel-good”-stemning.

Musikken er melankolsk, og teksterne er fyldt med smerte, frustration og håb, og selvom den ikke er typisk iørefaldende, bliver den fremført med en ægthed, der efterlader publikum ramt og rørt.

Forestillingen rummer ikke de store forløsninger, som man ofte forventer i en musical.

Den afslutter snarere med en følelse af håbefuld usikkerhed – måske er det okay bare at være “næsten normal”

Simpel, men effektfuld scenografi

Scenografien er minimalistisk og understøtter fortællingen på mesterlig vis.

En skammel bliver til en psykiaters praksis, og en af de gribende scener, og hvor moren i frustration kaster sin psykofarmaka i skraldespanden, og med stærk sang understreger længslen efter bedre tider.

Her er scenen både enkel og effektfuld, hvor skraldespanden som eneste rekvisit formår at symbolisere hele hendes indre kamp.. Netop denne enkelhed giver plads til, at karakterernes følelser og handlinger får maksimal gennemslagskraft.

Det viser, hvor lidt der skal til for at skabe stor dramatik, når det bruges rigtigt.

At dømme efter snøftene og den tunge stilhed, der fyldte salen efter forestillingen, ramte Next to Normal hjertet på publikum. Det er en musical, der udfordrer sine egne præmisser og vækker eftertanke.

Den er smertelig, men også smuk i sin ærlige skildring af psykisk sygdom og dens konsekvenser.

En forestilling, der til trods for de manglende ørehængere, berører sit publikum .