Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Arkaden afslører ny madbod: Første sted i Danmark med denne delikatesse

Af Betina Vestergård Jepsen

Måske har du lagt mærke til banneret i Arkaden Food Market med skriften ”Her åbner snart en ny og spændende madbod”?

Nu har Arkaden offentliggjort, at den nye madbod er den italienske Pinsame, der som det første sted i Danmark serverer den italienske street food-variant Pinsa.

Pinsame åbner første gang på lørdag den 14. april klokken 11.

Pinsaer præcis som i Italien

Hos Pinsame laver de autentiske pinsa, der kan trække associationer til den velkendte pizza – men uden at være det. Inspirationen til denne type pizza stammer naturligvis fra pizzaens hjemland Italien, hvor manden bag Pinsame også er fra.

Der er tale om den 29-årige Gilberto Colangelo, der kom til Danmark for fire år siden som udvekslingsstuderende, hvor han under opholdet fik et job på den italienske restaurant, Ristorante da Filippo. Her lærte han den italienske madkunst rigtigt at kende og kom til at elske den inderligt.

I mellemtiden åbnede en af Gilbertos venner en pinsaskole i Rom, hvor han begyndte at interessere sig for denne nye måde at lave pizza på. Og da Gilberto er den første til at åbne et pinsasted i Danmark, får han gode råd fra sin ven i Rom, så Pinsames pinsaer bliver så autentiske, som spiste du dem i Italien.

Hos Arkaden Food Market ser de meget frem til at byde Pinsame velkommen:

”Vi glæder os helt enormt til at Gilberto åbner. Bare billederne af de friskbagte pinsas får vores tænder til at løbe i vand!” siger Jacob Christer Larsen, direktør for Arkaden Food Market.

Et sundere alternativ til pizza

Men hvad er så forskellen på en traditionel pizza og en pinsa?

Hemmeligheden bag pinsaens store succes i Italien er, at der bag den perfekt pinsadej er en revolutionerende proces i form af kærligheden til gode ingredienser.

Ingredienserne er ikke, som vi kender dem fra den traditionelle pizza; de er nemlig lavere på både kulhydrat- og fedtindhold.

Pinsaen imødekommer derved nutidens krav om sundere alternativer, da pinsa bl.a. er lavet på en blanding af ris-, soya- og hvedemel. Denne blanding gør den lettere fordøjelig end de tunge pizzaer, der er lavet på 100% hvedemel.

Del artikel

Andre læser også