Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alle er inviteret: Nu afsløres fremtiden for Odenses havn

Af Christina Frederiksen

Vinderen af prestigefyldt arkitektkonkurrence er fundet.

Det meddeler A. Enggaard, der ved et offentligt arrangement 8. juni løfter sløret for vinderen af arkitektkonkurrencen om Odense indre havn.

Alle er velkomne – dog er der begrænset deltagerkapacitet.

Vinderholdets forslag vil være udgangspunkt for en videre bearbejdning, og over den kommende tid skal der udarbejdes en bydelsudviklingsplan for den samlede havnebydel – det vil ske i et fortsat samarbejde mellem A. Enggaard, Odense Kommune og Odense Havn. 

Tre tværfaglige arkitektteams har siden august måned arbejdet intenst med hver deres bud på en udviklingsplan for Odense indre havn.

Holdene afleverede deres forslag i december 2022, og derefter gik bedømmelseskomitéen i gang med at vurdere de meget spændende og omfangsrige forslag.

Bedømmelseskomitéen har bestået af repræsentanter for partnerskabet bag udviklingen af Odense indre havn.

Partnerskabet består af A. Enggaard A/S, Odense Kommune og Odense Havn A/S. Odense Kommune og Odense Havn har været repræsenteret i bedømmelseskomiteen med taleret men uden stemmeret.

De tre tværfaglige arkitekthold, der har deltaget i konkurrencen er: 

  • EFFEKT og Tredje Natur med LYTT, SWECO og BRIQ Group
  • Vandkunsten og SLA med Cushman & Wakefield/RED, Mogens A. Morgen, EKJ Rådgivende Ingeniører og Valentin Trafikplanlægning 
  • Henning Larsen og ADEPT med Rambøll, PlanScape, ORCA og Vida Local 

Efter offentliggørelsen af vinderholdets forslag går arbejdet med at bearbejde og kvalificere forslaget til en endelig bydelsudviklingsplan i gang.

Odenses borgere og øvrige grundejere i bydelen vil blive inviteret med i den videre proces, og bydelsudviklingsplanen skal til slut politisk behandles.

Først herefter vil det formelle arbejde om udarbejdelse af byggeretsgivende lokalplaner blive sat i gang. 

Offentliggørelsen finder sted den 8. juni 2023 kl. 13-14 på Rugårdsvej 5 i Odense

Ved offentliggørelsen vil det vindende hold være til stede, og alle tre konkurrenceforslag vil kunne studeres. 

Der serveres lidt godt til ganen, og tilmelding er ikke nødvendig. 

Af praktiske årsager er der en begrænsning på 100 personer til arrangementet.

De tre konkurrenceforslag vil ligeledes blive udstillet i en pavillon på Byens Ø, hvor det hen over sommeren vil være muligt at studere dem og få en snak med en medarbejder fra A. Enggaard.

Del artikel

Andre læser også