Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Autentisk stemning i Hestehaven: Oplev Middelalderdage i Odense

Af Stine Kjølby Christensen

Middelalderen har gennem tiderne været en stor inspirationskilde for tusindvis af forfattere og
kunstnere, og været til stor inspiration for rollespillere, eventyrfortællere og computerspildesignere, for på den måde at formidle viden om middelalderen på en mere indlevende måde.

Til Odense Middelalderdage, der skydes i gang fra på onsdag, kan du og familien komme helt tæt på oplevelsen af, hvordan det var at leve dengang, se hvordan de forskellige håndværk i sin tid blev udført, se sværdkampe og selvfølgelig mulighed for selv at deltage i det hele.

Over 200 forskellige aktører fra hele Europa vil være med, når Hestehaven den første weekend i august forvandles til et sandt middelaldermekka, hvor der forventes op mod 8000 besøgende.

Her kan man glemme alt om elektroniske apparater, industri og nutidens problemer – og i stedet bare nyde det lille middelaldersamfund.

Du kan blandt andet opleve:

  • Markedet åbner med musik ved indgangen
  • Pille-røre-se-bod (rustning og våben)
  • Kampopvisning
  • Gøglershow
  • Middelalder musikere
  • Workshop, fremstil dit eget sværd
  • Optog på pladsen, riddere, gøglere, fodfolk
  • Børneteater
  • Kamparenaer – tæv en Ridder
  • Sminkning
  • Bueskydning

Bliv klogere på din egen historie

Mange mennesker interesserer sig i stigende grad for deres egen historie og deres kultur- og identitets oprindelse.

Den voksende globalisering, indvandring og vores egen integration i det ny Europa, samt den etniske og religiøse turbulens nu om stunder, virker foruroligende på mange mennesker.

Men når man kender sin historie, er det lettere at forstå og acceptere udviklingen og føle tryghed ved, hvor den bærer hen.

Specielt for børn og unge er det vigtigt, at de kender deres kulturelle identitet, så de med ro i sindet kan møde det fremmede.

Odense Middelalderdage vil gå forrest i dette og føre de besøgende ud på en tidsrejse tilbage til den europæiske middelalder.

Autencitet, mangfoldighed og spændende underholdning vil sætte dagsordenen, og gæsterne kan vandre med gennem tiden og suge både oplevelser og ny viden til sig.

Odense Middelalderdage starter onsdag d. 30. juli og fortsætter til søndag d. 4. august.

Du kan se det fulde program her.

Hvad: Odense Middelalderdage
Hvor: Hestehaven 201, 5220 Odense
Hvornår: 30. juli-4. august, 10-17

Del artikel

Andre læser også