Autohuset Fyn kåret til Gazelle: Takker kunderne med Fyns billigste serviceaftale
Nogle gange lyder et tilbud for godt til at være sandt.
Men der er faktisk ingen skjulte fælder i Autohuset Fyns helt nye serviceaftale, som indtil 1. marts 2019 kan fås for blot 119 kr. om måneden.
Med denne serviceaftale kan du eller din virksomhed få den nyindkøbte bil serviceret i hele garantiperioden.
Det helt særlige tilbud gælder uanset størrelse og prisklasse, og giver dig som bilejer en enorm tryghed, da du hermed kender de faste månedlige udgifter.
Eneste krav er, at bilen er ny, og serviceaftalen laves inden for de første 30 dage efter købet.
Dertil kommer, at det er muligt at skræddersy aftalen, så produkter som hjulskift og vejhjælp kan tilvælges til en yderst fordelagtig merpris
Helt simpelt fortalt betyder det, at Autohuset Fyn, for et lille månedligt beløb, står 100 procent på mål for, at alt er, som det skal være, så garantien opretholdes hos bilforhandleren.
Gælder uanset bilmærke
Det fortæller værkstedschef Mark Miari, da MigogOdense besøger Autohuset Fyn på deres knap ét år gamle værksted på Nyborgvej 427 i Odense.
“Det er serviceeftersyn ifølge fabrikantens forskrifter. Det vil sige, at vi udskifter de dele, som den pågældende fabrikant kræver ifølge servicehæftet.
Om det er Audi, Kia, BMW eller hvilket som helst andet mærke, så er prisen den samme og med mærkespecifik oliemængde,” forklarer han.
Overholder man ikke sin service, og bilen eksempelvis går i stykker, så frafalder garantien nemlig.
Så derfor er det både en billig og meget tryg løsning med de 119 kr. om måneden hos Autohuset Fyn.
Man er sikker på, at garantien holder
Mange er usikre på, om de må få serviceret deres bil andre steder end forhandleren for at overholde garantien, og derfor sidder mange bilejere med dyre reparationsaftaler hos forhandlerne.
Med serviceabonnementet hos Autohuset Fyn slipper du både for dyre service-regninger på én gang, og så er du helt sikker på, at garantien holder.
Det garanterer de.
“Hvis vi skulle lave en fejl, så forhandleren kan sige, at de ikke vil dække garantien, så dækker vi det. Vi står 100 procent inde for det vi laver og på den her serviceaftale.
Kunden kan være fuldstændig tryg i hele den periode, som garantien dækker. Er det en Kia med syv års garanti, så gælder vores tilbud selvfølgelig alle syv år,” forklarer den innovative værkstedschef.
Han er ikke bleg for at kalde det for Fyns billigste service-aftale, og det er absolut også noget, som vil blive taget godt imod hos nye bilejere.
Det betyder nemlig en besparelse på helt op til 50% i forhold til markedsprisen på lignende serviceaftaler.
Skulle man mod forventning finde et bedre tilbud, garanterer Autohuset Fyn den billige pris med et 110% prismatch.
Altid gratis lånebil med i aftalen
Et kæmpe ekstra plus ved aftalen til de 119 kr. om måneden er, at der altid følger en gratis lånebil med, hvis din egen bil er til service, eller hvis Autohuset Fyn har den forbi forhandleren i forbindelse med garanti-tjek.
“Hvis du køber en bil med garanti på, og der går noget i stykker, så synes jeg ærlig talt ikke, at det kan være rigtigt, at kunden dels skal bruge tid på at komme ud til forhandleren med den, og dels betale flere hundrede kroner for en lånebil.
Derfor får man med vores serviceaftale en lånebil kvit og frit, hvor man udelukkende betaler for benzinen,” siger han.
Modtog en Gazelle-pris fra Børsen
Der er også styr på tingene og ikke mindst regnskaberne hos Autohuset Fyn, der oprindeligt startede i Marslev.
For nylig modtog man en Gazelle-pris fra finansmediet Børsen.
Den lander på en virksomheds bord, hvis man som minimum formår at fordoble sin omsætning hvert år over en periode på fire år, samtidig med at der er plus på bundlinjen.
“Jeg blev ringet op og spurgt; er du godt klar over, at du har fået en Gazelle-pris? Det anede jeg ingenting om, så vi har fået sådan en fin statuette, og det er klart, at det er noget, vi er rigtig stolte over.
Det giver da også noget troværdighed til et autoværksted, og for mig er det utrolig vigtigt at have et tillidsfuldt forhold til kunderne,” forklarer Mark.
Hente-bringe service på hele Fyn
Det er også et af punkterne omkring serviceaftalen. Nemlig tilliden og den gode service. Det er sådan, at Autohuset Fyn tilbyder at hente og bringe din bil, hvis den skal til service UANSET hvor du befinder dig på Fyn.
“Vi har gratis hente-bringe service. Vi henter dem på hele Fyn. Der er da nogen, som har sagt til mig, at jeg er bindegal.
Det kan koste to timers arbejde bare at hente en bil. Men det er jeg villig til, fordi jeg vil levere den bedste service i Odense og på resten af Fyn.
Vi har eksempelvis kunder, der arbejder på OUH. De møder ind på arbejde, og så henter vi bilen og sørger for, at den er tilbage igen, når de har fået fri.
Den service er de meget lykkelige for. Tid er kostbar og værdifuld for mange mennesker i dag, og vi ønsker at spare tid for vores kunder,” forklarer Mark.
Eventyret startede i Marslev
Det hele startede i 2012 i Marslev, hvor han og hans kone startede som selvstændige med eget autoværksted.
Blikket var dog hurtigt rettet mod udvidelse til Odense, og i april åbnede dørene så til et nyt, flot autoværksted.
“Vi er rigtig glade for beslutningen om at åbne her i Odense. Vi ligger også på en god placering, som er let at komme til. Vi laver mange erhvervsbiler, så vi har højt til loftet her, hvor vi er vi har specielle varevognsløftere, som vi ikke har i Marslev.
Så på den måde kan vi køre noget mere igennem. Vi kan tage større biler, og man skal ikke vente så lang tid på at komme til,” lyder det fra Mark.
Serviceaftalen til kampagneprisen på 119 kr. i hovedtræk:
- Din fabriksgaranti bevares på bilen, og du får stempel i servicebogen
- Originale Bosch servicedele eller tilsvarende kvalitet
- Gratis arbejdsløn i forbindelse med pære- og viskerskift mellem service
- Gratis støvsugning af bilen
- Gratis lånebil med fri km
- Gratis hente/bringe service på hele Fyn
- Gratis opbevaring af dine hjul i forbindelse med hjulskift
- Gratis synstjek
- Gratis opfyldning af sprinklervæske hele året
- Gratis Shell bilvask i forbindelse med serviceeftersyn
- Kampagnen med kampagneprisen på 119 kr. gælder indtil 1. marts 2019
Priseksempel 1: Din bils garantiperiode er 2 år (24 mdr). Samlede serviceudgifter for dig i hele garantiperioden = 2.856 kr. (119 kr. x 24 mdr).
Priseksempel 2: Din bils garantiperiode er 5 år (60 mdr). Samlede serviceudgifter for dig i hele garantiperioden = 7.140 kr. (119 kr. x 60 mdr).
Priseksempel 3: Din bils garantiperiode er 7 år (84 mdr). Samlede serviceudgifter for dig i hele garantiperioden = 9.956 kr. (119 kr. x 84 mdr).
Serviceaftalen gælder i øvrigt også erhvervsbiler.
Med denne serviceaftale kender man sine faste udgifter på bilen på forhånd, og det er kun i forbindelse med ekstraordinære reparationer, at det koster ekstra.
Skal du have lavet værkstedsarbejde, som ikke er omfattet af serviceaftalen, får du minimum 20% rabat på timelønnen.
Er du interesseret i en serviceaftale på din nye bil, så kontakt på mail@autohusetfyn.dk. Husk: din bil skal være ny og serviceaftalen skal oprettes senest 30 dage efter købet.
Ved bestilling af serviceaftale vil vi sætte pris på, hvis du nævner, at du har læst det på MigogOdense.