Ekstra god grund til at købe kage: Bagerkæde støtter brysterne

Nu har du en ekstra god grund – og undskyld, hvis du mangler sådan én – til at få købt noget kage.
Frem til og med på søndag er Fru Lund Bageri nemlig klar med et godt initiativ.
De støtter nemlig brysterne – altså den landsdækkende indsats – hvor der bliver sat fokus på brystkræft.
Hver gang du køber én af bagerkædens smukke cupcakes eller chokoladekager, donerer Fru Lund Bageri penge til den gode sag:
“Vi har bagt med hjertet – og for en vigtig sag.
Støt brysterne – køb et stykke kage og støt kampen mod brystkræft.
Sammen skaber vi håb.
Vi donerer 5 kr. pr. Solgte cupcake
Vi donerer 15 kr. pr. Solgte chokoladekage,” skriver Fru Lund Bageri på Facebook.
Så kig forbi Fru Lund Bageri og køb én af de lækre kager samtidig med, at du støtter en god sag.
Fru Lund Bageri ligger på Brogårdsvej 27 i Bellinge, Svendsagervej 2 i Seden og på Havnegade 2A i Odense C.