Bas Under Buen: Kom til kæmpe bas-fest i Odense på lørdag
Sidste lørdag besøgte Bas Under Buen Frederiksberg i København, og det blev som altid en stor succes. Nu på lørdag er turen så endelig kommet til Odense, hvor den gamle Stark-grund (Toldbodgade/Næsbyvej) forvandles til én stor bas-fest.
Anerkendt event
Bas Under Buen blev afholdt for første gang i 2010 på Frederiksberg i København og har i løbet af årene vokset sig til et af de største raves i Danmark. Det har blandt andet udmøntet sig i prisen som “Årets event” til Danish Deejay Awards tre gange de seneste seks år.
Arrangørerne bag er OHOI!, som består af dygtige Dj’s, producere og promotere inden for bas-musik genren i Skandinavien. Derudover har arrangørerne fået støtte fra Odense Kommune, Tuborg, Carhartt, Burn og Sobieski.
Bas Under Buen i Odense
I år vil der som altid være fokus på de bedste nye talenter og erfarne kræfter inden for bas-musikken. Musikken bevæger sig inden for genrerne reggae, dancehall, dubstep, UK garage, dub, steppas, drum & bass, UK bass, trap og alt der imellem, og det præsenteres på store lydanlæg. Ifølge arrangørerne er alle velkomne – unge som gamle, basinteresserede og ikke-basinteresserede.
Det vil være muligt at købe kolde drikkevarer i barerne samt lækker mad fra food trucks fra Kødbyens Mad & Marked.
Arrangementet er gratis og foregår fra kl. 15-23. Du finder den officielle begivenhed på Facebook her.
Dette års line-up
Line-uppet i Odense byder på DJ Static, Nonsens, Firehouse ft. Oliver Ranks, Okay Funky, DJ Shield, Shaq, Denali, Kali-Ma, Polakken På Lakken, Turtle Neck, Roger Jr., Alex Index, RDG & OHOI samt lokale Acor & LADJ.
Officielt afterparty
Bas Under Buens officielle afterparty foregår på Aya Club, som lover et par overraskelser i løbet af aftenen. Dørene åbner kl. 23, hvor der er fri entré og fri bar i husets sjusser frem til kl. 24. Aldersgrænsen er 18+.
Aya Club
Klingenberg 14
5000 Odense C