Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

BC Catering Odense spreder juleglæde: Vind en madkurv til en værdi af 1.200 kr.

Foto: BC Catering
Foto: BC Catering

Julen nærmer sig, og for de fleste er det en tid fyldt med hygge, fællesskab og skønne traditioner.

Men for nogle familier kan det være en udfordring at få økonomien til at række til både julemad og gaver.

Det vil BC Catering i Odense gerne gøre noget ved, og derfor inviterer de nu byens børn til at deltage i en helt særlig julekonkurrence.

I konkurrencen udlodder virksomheden 5 madkurve til en værdi af 1200 kroner stykket.

Foto: PR

For at deltage skal ungerne finde deres kreative side frem og lave en juletegning, der emmer af hygge og julestemning.

Tegningen skal være på A5-papir og forsynes med en snor, så den kan hænges på BC Caterings juletræ i indgangspartiet til virksomheden på Blækhatten 10, 5220 Odense SØ.

Sammen med tegningen skal familien skrive en kort begrundelse for, hvorfor netop den har brug for en madkurv.

Husk også at påføre navn og telefonnummer, så BC Catering kan kontakte vinderne.

Vigtige datoer

  • Deadline for aflevering: Mandag den 10. december 2025
  • Vinderne trækkes: Fredag den 15. december 2025
  • Afhentning af madkurve: Torsdag den 19. december 2025

En konkurrence med mening

Hos BC Catering glæder man sig til at modtage en masse flotte og kreative tegninger, som vil pryde virksomhedens juletræ og sprede julestemning i hele december.

Samtidig håber man, at initiativet kan gøre en forskel for de familier, der har det svært i juletiden.

“Julen handler om at give og skabe glæde, og vi vil gerne bidrage til, at flere familier kan få en dejlig jul. Vi ser frem til at se de mange tegninger og være med til at sprede lidt ekstra varme i lokalområdet,” lyder det fra BC Catering.

Så hvis I kender en familie, der kunne have glæde af en madkurv, er det bare med at finde farverne frem og komme i gang med at tegne.

Lad kreativiteten blomstre og vær med til at gøre julen lidt lysere for dem, der har brug for det.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.