Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bedst på Fyn: To Odense-restauranter kæmper om titlen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Restaurant Pasfall
Foto: Restaurant Pasfall

Konkurrencen Bedst på Fyn er helt enkelt.

To restauranter duellerer mod hinanden, og et kompetent dommerpanel bestemmer så hvilken restaurant, der sammensætter den bedste fire-retter menu.

Nu er tiden endelig kommet til den store finale, og der er lagt op til en spændende dyst mellem to af de absolut bedste restauranter på Fyn.

Det bliver nemlig de to Odense-restauranter Restaurant PASFALL og Restaurant HOS, der skal kæmpe om titlen søndag den 19. maj kl. 18.00 på Restaurant PASFALL.

Gastronomikongen er klar til finalen

PASFALL slog dørene op i 2013, og før åbningen af Thomas Pasfall i mange år køkkenchef på Munkebo Kro, der var med til at sætte fynsk gastronomi på landkortet, og som vandt prisen som Årets Restaurant i Den Danske Spiseguide i 2004.

PASFALL er anerkendt som en af Fyns absolut bedste restauranter, og Thomas Pasfall har spillet en kæmpe rolle i udviklingen af gastronomien i Odense og i hele regionen. 

PASFALL’s vej til finalen gik i de indledende runder forbi Kongebrogården i Middelfart, inden man i semifinalen slog Restaurant Fænøsund.

Den nye dreng i klassen har gjort rent bord

Restaurant HOS er den nye dreng i klassen, som har haft en flyvende start på Fyn siden åbningen i starten af året.

Konceptet lyder på frokostrestaurant med smørrebrød af høj kvalitet.

Siden åbningen har der været travlt i restauranten med masser af gæster og en topplacering på DinnerBooking.com er det også blevet til.

Derudover er den nyåbnede restaurant pre-nomineret til landets bedste smørrebrød, hvilket er en fantastisk bedrift blot to måneder efter åbning.

I starten af april anmeldte vi her på MigogOdense restauranten. Læs vores dom her.

I de indledende runder slog de Nyborg Destilleri på hjemmebane, inden de i semifinalen slog Hesselet i Nyborg.

Sådan afgøres det

Det er Bent Christensen, som udgiver Den Danske Spiseguide, der er idémanden bag konkurrencen, der har kørt på Sjælland og i Nordjylland i de sidste par år.

Men i år har de fynske restauranter også haft chancen for at vise, hvad de kan.

Et dommerpanel vurderer, hvem der har lavet den bedste menu ud fra det visuelle udtryk, smag, kreativitet, service og vin-mad-match.

Dommerne til finalen er Martin Seymour, Per Bach Andersen og Stefan Nordahl-Pedersen.

Der er plads til cirka 50 gæster til finalen, og der er totalt udsolgt til den spændende finale.

Hvad: Finale i Bedst på Fyn
Hvor: Restaurant PASFALL
Hvornår: Søndag den 19. maj kl. 18.00

Del artikel

Andre læser også