Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Begivenhedsrig weekend i Odense: Fra karaoke og havefest til cirkus og islandske heste

Af Betina Vestergård Jepsen

Det bliver bestemt ikke kedeligt i Odense denne weekend. Der er masser af aktiviteter for hele familien. Alt fra karaoke og havefest for de voksne til cirkus og trækketur på islandske heste for børnene.

Vi har samlet et udpluk af weekendens muligheder for dig og din familie.

Musik:

Hver lørdag kl. 12.30: Lørdagsmusik i Vintapperstræde
Hver lørdag indtil den 19. august kan du høre livemusik i det hyggelige Vintapperstræde. Musikken leveres af Jazz N´Evergreens med Mydtskov og Nordal, som spiller musik i virkelig mange genre, og som er glade for opfordringer fra publikum.

Event:

Fredag den 7. juli kl. 19.30-22: Gratis karaoke i ODEON
I forbindelse med ‘ODEON møder Asien’ afholder de på fredag karaoke i Café ODEON Social. Du kan læse mere her.

Fredag den 7. juli kl. 18-21: Gratis danseundervisning
Kom ned på Café Siesta på Klosterbakken 6, hvor foreningens Kom og Dans byder op til en omgang Swing and rock ‘n’ roll for alle. Her danses der først og fremmest for at have det sjovt. 

Fredag den 7. juli kl. 17-22: Gratis havefest for voksne
Kom til JunkYard Days på Stige Ø – Søpavillonen, og hør Dirty Deeds, Johan Solo og X-AllStars, imens du nyder en kold fadøl og pølser fra grillen. Derudover byder havefesten på alt fra amerikanerbiler, motorcykler og veteranbiler til workshops og bagagerumssalg/loppemarked.

Program:

  • 17:00 – 18:00: X-AllStars
  • 18:15 – 19:15: Johan Solo
  • 19:30 – 21:45: Dirty Deeds

(Bemærk! Tiderne er ca. tider.)

Du kan læse mere her.

Hver fredag-lørdag kl. 15-18: Pil-selv-rejer og rosévin
Restaurant Nordatlanten byder i juni, juli og august på pil-selv-rejer med brød, aioli og et koldt glas rosé eller hvidvin. 4 timer a libitum – spis og drik det, du lyster for kr. 249,-

Det er alle tirsdage fra 18-21 samt fredage og lørdage fra 15-18.

Hver lørdag kl. 14.30: Musik på Restaurant Nordatlantens terrasse
Hver lørdag kan du slappe af og høre Restaurant Nordatlantens husband Heim på restaurantens terrasse, imens du nyder udsigten til kanalerne i Odense.

Lørdag den 8. juli kl. 19:30-21.30: Speeddating med sushi i ODEON
På lørdag har du muligheden for at komme på speeddating med otte forskellige mænd eller kvinder i Café ODEON Social. Samtidig kan du nyde lækker sushi. Den anbefalede alder er 30-45 år.
Du kan læse mere og købe billet her.

Søndag den 9. juli kl. 12-16.30: Asiatisk plante workshop i ODEON
I forbindelse med ‘ODEON møder Asien’ afholder Café ODEON Social på søndag Asiatisk plante workshop, hvor du kan lære at lave den flotte kokedama dekoration, som flere pynter deres hjem op med. Kroghs Blomster/By Sløk sørger for en masse materialer og sjove grønne planter.
Der vil være et begrænset parti af grønne planter, så det er først til mølle princippet.
Læs mere, og køb billet her.

For familien:

Fredag den 7. juli kl. 10-15: Underholdning i Farvergården
I juli trylles Farvergården om til et forunderligt farverigt og inspirerende univers med gratis aktiviteter og kvalitetsunderholdning for børn hver tirsdag-fredag. Du kan læse mere her.

På fredag kan man møde Kulturmaskinens børnemaskot Tumle og hans bedste ven Frida. Der vil også være musik, danseworkshops og shows.

Fredag. den 7. juli kl. 15: Rid på islandske heste
Kom ned til Det Nordatlantiske Hus på havnen og få en kort trækketur på en smuk islandsk hest – ganske gratis.

Fredag den 7. juli kl. 16-19: Gratis familieaktiviteter på Stige Ø – Søpavillonen
Kom til JunkYard Days på Stige Ø, hvor du bl.a. kan opleve Cirkus (TinCanCompany) og udfordre dine familiemedlemmer i gratis minigolf eller til en tovtrækningskonkurrence. Du kan også hoppe på hoppeborg eller komme ud at sejle med Færgehans. 

Shopping:

Lørdag den 8. juli kl. 12: Åbning af Rezet Sneaker Store
Kom til åbning af den populære sneakerbutik, som byder på nye sommersneakers, kold lemonade og øl fra Albani. Butikken åbner i Vestergade 23.

Derudover holder Aya Club på Klingenberg 14 officielt afterparty, hvor bl.a. Emilie Lilja vil levere musikken. Dørene åbner kl. 23, og der er fri entré og halv pris i baren indtil midnat.

Søndag den 9. juli kl. 9-15: Loppemarked på havnen
Hver søndag indtil den 22. oktober kan du komme til loppemarked på Odense Havn, Londongade, og gå på opdagelse i de mange boder. Du kan også selv opstille en bod. Se mere her.

Søndag den 9. juli kl. 10-17: Søndagsåbent i Rosengårdcentret
Butikkerne i Rosengårdcentret holder søndagsåbent hver uge (enkelte butikker holder dog lukket).

Kultur:

Lørdag den 8. juli kl. 21: På tur med vægterne
Hver aften mandag-lørdag kan du frem til den 31. august komme med de historiske nattevægtere rundt i Odense. Turene starter ved Den Gamle Kro på Overgade 23.

Del artikel

Andre læser også