Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil undgå hamstring: Nu kommer der begrænsning på køb af Tinka-nissehuer

Af Christina Frederiksen

For en måned siden meldte Salling Group, at der ikke var nogen fare for, at butikkerne ville løbe tør for den populære Tinka-nissehue, i år.

Men noget tyder på, at der igen bliver rift om de famøse huer, der før har fået bedsteforældre, forældre og alt derimellem til at gå i panik.

Næsten halvdelen er solgt

Salling Group skriver i dag i en pressemeddelelse, at der nu kommer begrænsning på max fire huer på. køb, da man allerede har solgt 100.000 af de i alt 210.000 nissehuer.

“Vi har købt historisk mange Tinka-nissehuer. Så vi er positivt overraskede over den overvældende efterspørgsel, men det går fortsat hurtigt. Derfor sætter vi også en begrænsning på max fire huer, så vi sikrer, at huerne ender på toppen af de små,” siger indkøbsdirektør i Salling Group, Henrik Schmidt og fortsætter:

“Det var vores overbevisning, at 210.000 nissehuer til landets børn ville være rigeligt, men vi må tilstå at have undervurderet efterspørgslen.”

Salget af nissehuer ophører, når den sidste er solgt.

Del artikel

Andre læser også