Besøger forstad: Coca Colas ikoniske julelastbil kommer til Odense

Hvert år drøner Coca Colas flotte røde julelastbil ud på de danske veje.
Her spreder den masser af lys, glæde og hygge op mod højtiden i december.
Og det gør den selvfølgelig også i år!
Vi har stadig ikke modtaget en officiel pressemeddelelse fra Coca Cola, om hvilke danske byer der får besøg af lastbilen i år, men hos SuperBrugsen i Højby i Odense S, er man glad.
På Facebook meddeler man nemlig, at Højby er ét af kun to steder på Fyn, hvor julelastbilen holder ind i år.
1. december klokken 11-15 triller lastbilen ind på brugsens parkeringsplads.
Den vil være fyldt med masser af smagsprøver, og SuperBrugsens slagter starter grillen op, og det er også denne dag, at brugsen tænder sit juletræ.

Julelastbilen er ikke kun et stort tilløbsstykke i Danmark, men i hele verden.
På den landsdækkende tur samler Coca-Cola hvert år ind til et godt formål, og man kan også forvente, at Coca Cola’s julemand deler gratis cola’er ud.
Og så kan man selvfølgelig få taget billeder ved den fede, specialdesignede lastbil.