Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetsalget åbner: Tinderbox afslører første navn til 2021

Af Redaktionen

Det bliver rocklegenderne i Kashmir, der bliver det første navn på plakaten for 2021, når Tinderbox vender tilbage 24. – 26. juni 2021. Samtidig åbner festivalen midlertidigt op for billetsalget til næste års festival.

Da dette års Tinderbox for godt to uger siden blev aflyst på grund af corona-krisen, modtog fans og billetholdere budskabet med ærgrelse og forståelse.

Siden har festivalen oplevet en overvældende opbakning og efterspørgsel på, hvordan man helt konkret kan støtte festivalen:

Mange har efterlyst muligheden for allerede nu at købe billet til 2021 for at støtte op om festivalen.

Tinderbox vælger derfor at sætte et mindre antal partout-billetter til salg, til samme pris som den var for 2020, i en begrænset periode frem til, at Tinderbox skulle have fundet sted i år:

“Vi er meget taknemmelige for den konkrete efterspørgsel på 2021-billetter til Tinderbox.

For os er det den ultimative støtte, og det giver os både håb og sikkerhed for, at folk ønsker at tage på festival i 2021 oven på den krise, vi gennemgår lige nu. Det gør vores fremtidige planlægning af festivalen en hel del nemmere,” udtaler Festival Chef Brian Nielsen.

Kashmir festival-reunion i 2021

I forbindelse med festivalaflysningen er gæster blevet opfordret til at beholde deres billet, som automatisk gælder til Tinderbox 2021.

Derfor har holdet bag festivalen også knoklet for hurtigt at have det første navn klar, så billetholderne kan få en forsmag på musikplakaten. At det lige præcis er danske Kashmir, der bliver det første bekræftede navn på plakaten, er tilmed noget ganske særligt:

“At vi skyder nedtællingen til Tinderbox 2021 i gang med lige præcis Kashmir, er vi enormt glade for.

Mange havde set frem til at skulle se Kashmir denne sommer, og at bandet er med på at skubbe deres reunion til 2021, betyder virkeligt meget for os alle.

Kashmir er noget helt specielt, og de spiller kun 2 festivaler næste år, så det er også meget eksklusivt, at de har valgt Tinderbox som den ene,” siger Brian Nielsen.

Tinderbox 2021 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 24.- 26. juni 2021. Billetter kan købes på Tinderbox.dk fra den 24. april kl. 10.00 til den 27. juni kl. 23.59.

Del artikel

Andre læser også