Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetsalget endelig i gang: Heartland afslører fedt hovednavn

Af Christina Frederiksen
Hjemmeside
Hjemmeside

Heartland offentliggør i dag første musikalske hovednavn til næste års festival.

Det bliver et af Danmarks bedste livebands, The Minds of 99, der præsenteres til festivalen, hvor billetsalget også netop er åbnet.

Heartland finder sted fra torsdag den 8. juni til lørdag den 10. juni 2023 ved Egeskov Slot.

Med dagens offentliggørelse af The Minds of 99 har Heartland taget hul på 2023-programmet, der som altid vil kombinere perspektiverende live-samtaler og levende samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen.

The Minds of 99 spiller på Heartland 2023 fredag d. 9. juni. 

“Vi er super glade for at løfte sløret for, at The Minds of 99 kommer til Heartland 2023. The Minds of 99 er kendt for at være et af Danmarks allerbedste livebands, og vi glæder os enormt meget til at byde dem velkommen tilbage til Egeskov,” siger Ulrik Ørum-Pedersen, direktør for Heartland. 

Bandet besøgte også Heartland i 2019, og siden da har de spillet udsolgte koncerter og udgivet det ene hit efter det andet. Gæsterne kan se frem til at feste, danse og synge med på ny-klassikere som ‘Alle Skuffer Over Tid’, ‘Hurtige Hænder’ og ‘Stjerner På Himlen’, når The Minds of 99 indtager den store Greenfield scene ved Egeskov Slot næste sommer. 

The Minds of 99 spiller ved næste års Heartland-festival. Foto: PR

The Minds of 99 

The Minds of 99 startede sin rejse ved dannelsen i 2012, og fem-mandsbandet bestående af de Københavnske barndomsvenner er på bare otte år blevet Danmarks mest populære band.

Både deres debut- og andet album er gået platin, mens deres tredje album er gået dobbelt platin. The Minds of 99 har modtaget op til flere guld og platincertificeringer for deres singler, og de har mere end 180 millioner streams på tværs af forskellige platforme.

De har modtaget 5 Danish Music Awards, en P3-guld-pris, 9 GAFFA-awards og 4 Steppeulven-priser, for bare at nævne nogle. 

Om Heartland 

Heartland er en kulturfestival, der præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: Music, Art, Talks og Food. Her kombineres live- samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen og finder sted i slotsparken ved Egeskov Slot på Fyn. 

Heartland finder sted næste gang d. 8. – 10. juni 2023.

Køb billet og læs om billettyper og overnatningstilbud her.

Del artikel

Andre læser også