Billetsalget er startet: Mads Langer holder stor koncert i Odense

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

Mads Langer er en af landets helt store popstjerner, og når han optræder i Aalborg plejer billetterne er ryge hurtigt.

I foråret 2022 tager Mads Langer på sin næste store turné, hvor han præsenterer sit nye album.

Mads Langer besøger heldigvis også Nordens Paris, og det bliver den 23. april 2022, at du kan opleve ham i Odeon i Odense.

Kæmpe band med den store oplevelse i fokus

På ”Where Oceans Meet” inviterer Mads Langer lytteren hen, hvor de helt store oplevelser mødes, kolliderer og bringer nye impulser til overfladen.

De nye, store sange bindes sammen af nogle af de største hits fra nyere dansk radio-historie som ”Lightning”, ”Hanging With You” ”21:4” og ”Monsters In My Mind”.

Publikum kan godt glæde sig til den forstående turné, for Mads Langer kommer direkte fra studiet i LA & London, hvor han har indspillet et helt nyt album med Eg White og Evan Bogart, der begge står bag nogle af de allerstørste kunstnere som Adele, Beyoncé, Sam Smith og mange flere.

“Jeg har både tænkt mig at være helt alene på scenen i mit akustiske solo univers, men folk kan også glæde sig til mit 8 mand store internationale band. Jeg drømmer om at lave en koncert, hvor man kommer hele registret igennem.

Hvis vi har grædt, grinet og danset, så har det været en god aften” siger Langer og fortsætter: “For mig handler koncerterne om at samles i et fælleskab, hvor forskelligheder og alle verdens problemer forsvinder for en stund. Det er bare musikken og os.“

”Where Oceans Meet” er kommet til verden i samarbejde med nogle af de største musikalske talenter og hit-magere som Eg White (Sam Smith, Adele, Pink, Dua Lipa, Celine Dion, Kylie Minogue), Evan Bogart (Beyoncé, Jason Derulo, Rihanna), Stuart Crichton (Selena Gomez, Backstreet Boys, Kesha), blot for at nævne et par stykker.

Hvad: Mads Langer koncert
Hvor: Odeon
Hvornår: 23. april 2022

Billetinfo her.