Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blandt byens bedste julefrokoster: 150 års juleklassikere på menuen

Af Morten Hopballe

Det bliver et sandt juleeventyr, når Restaurant Carlslund åbner dørene til det, de selv kalder Fyns hyggeligste julefrokost.

Julemenuen, der gælder fra 13. november til og med 2. juledag, består af traditionel dansk julemad, og gæsterne kan forvente gastronomisk wellness i den hyggelige vinterskov.

”Vores mål med julemenuen er, at den bliver så gammeldags og autentisk som muligt. Vi har samlet alle de danske juleklassikere fra de sidste 150 år, så vores gæster kan forvente en tidsrejse for alle sanserne,” siger Jacob Høffner, der er direktør for Restaurant Carlslund, der efter en brand og en gennemgribende renovering genåbnede 1. maj i år.

Direktøren fortsætter:

”Der er ikke noget mere hyggeligt end at køre ud til skovsøen og holde jul i et stråtækt hus fyldt med julelys og duften fra vores travle køkken. Vores gæster kommer til at opleve essensen af den danske julehygge og en overflod af julestemning, som er second to non,” siger Jacob Høffner og tilføjer:

”Jeg har været til prøvesmagning af julemenuen, og den vækkede klare minder fra da min mormor levede.”

Friske råvarer fra hele Fyn

Julemenuen på Carlslund er ikke bare dansk – den er rendyrket fynsk og tilberedt fra friske fynske råvarer af høj kvalitet:

”Vores mad kommer fra fynske leverandører, og vi får friske forsyninger hver dag. Vi sætter en stor ære i at tilberede de fynske råvarer, og vi er tro mod de fynske madtraditioner.

Vores kokke laver mad så fuglene synger, og de er eksperter i marinerede andebryster, flæskesteg, ribbensteg, brune kartofler, julefrikadeller, medister, laks og alt det, som hører sig til det danske julebord,” fortæller Jacob Høffner.

Juletraditionerne lever videre

Det er den første julemenu i Restaurant Carlslund, siden restauranten nedbrændte i juni 2015. Siden branden har lokale private investorer gjort det muligt at genopføre restauranten, så de stærke juletraditioner kan leve videre:

”Carlslunds beliggenhed er simpelthen for eventyrlig og unik til at lade branden slå et punktum for den traditionsrige restaurant. Derfor glæder vi os til at videreføre den faste juletradition her i Fruens Bøge Skov i mange år fremover,” siger Jacob Høffner.

Du kan se julemenuen på Carlslunds hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også