Blandt landets bedste: BDO Odense scorer højt på medarbejdertilfredshed
Annonce
2017 blev et rigtigt godt år hos den landsdækkende revisionsvirksomhed, BDO. Virksomheden vokser stadig, heriblandt Odense-afdelingen, som i dag beskæftiger 80 medarbejdere.
I alt har BDO på landsplan 1.100 medarbejdere. På Fyn beskæftiger BDO 140 medarbejdere og kan dermed kalde sig Fyns største revisionsfirma.
Hos BDO i Odense har de knækket koden til den høje medarbejdertilfredshed ved blandt andet at medtænke Generation Z og den nye millennium-generation. De nye generationer har en helt anden måde at tilgå arbejdsmarkedet i forhold til dem, som sidder med mange års erfaring.
En milepæl i 2017 var, at BDO fik stemplet “Top-in-Class”, som placerer dem blandt de 25 procent bedste danske virksomheder med 300-2.000 medarbejdere, når det gælder medarbejdertilfredshed.
Det er analysevirksomheden Ennova, der foretager undersøgelsen, hvor BDO scorede højt i medarbejdertilfredshed, og gav virksomheden et forspring i forhold til den samlede branche.
Hvorfor scorer de så højt også i Odense?
MigogOdense har besøgt BDO på Fælledvej 1 i Odense for at spørge nogle af de ansatte, hvad der gør BDO til et fantastisk sted at arbejde. Og der er ingen tvivl om, at tallene for medarbejdertilfredshed taler sandt.
For medlem af ledergruppen, Anders Schweitz Jensen, har medarbejdertilfredsheden en særlig betydning:
”Det har stor betydning, at vi har så høj medarbejdertilfredshed, for det er afgørende, at vi har et godt sted at arbejde. Og så betyder den høje medarbejdertilfredshed også, at vi kan fastholde vores kollegaer, og vores høje anciennitet skyldes uden tvivl, at vi har en arbejdsplads, hvor folk er glade for at være.
Og så kan vores kunder også mærke, at vi er glade for vores arbejde,” siger Anders Schweitz Jensen, som har været ved BDO i fire år som Partner og statsautoriseret revisor.
Også som helt ny medarbejder kan man mærke, at BDO er en god arbejdsplads, hvor der er tid til at sætte sig ind i virksomheden.
”Jeg begyndte i januar, og selvom jeg har været her så kort tid, så oplever jeg allerede BDO som et virkeligt rart sted af være. Der har været et hav af nye systemer, som jeg skulle lære, men folk har været overraskende gode til at hjælpe mig og bruge nogle ekstra minutter på at sætte mig ind i det hele, også selvom der er travlt,” siger Jeppe Juul, Senior Assistant hos BDO.
Uformelt samarbejde på kryds og tværs
Hos BDO arbejder de meget på tværs af kontorerne, og man oplever ikke stramme hierarkier og støvet formalitet mellem de ansatte.
”Man bliver udfordret hele tiden hos BDO, og der er masser af deadlines, som skal nås. Vi arbejder på kryds og tværs af kontorerne, så jeg arbejder både sammen med trainees og meget erfarne statsautoriserede revisorer.
Samspil mellem forskellige erfaringer og anciennitet giver noget specielt til arbejdsglæden, siger Jeppe Juul og tilføjer:
”Man er ikke bange for at gå ind og tale med lederne. Det bidrager med et trygt og uformelt arbejdsmiljø, hvor man ikke taler ned til hinanden.”
Udvikling og muligheder
BDO formår for alvor at investere i deres ansattes udvikling, og der er rig mulighed for at gøre karriere og uddanne sig, når først man har foden indenfor.
”Jeg startede uden titel for fire år siden, og siden da har mine titler været Assistant Manager, Manager, Senior Manager og nu er jeg blevet Director, statsautoriseret revisor og en del af ledergruppen,” siger Michaela Beeck, og tilføjer:
”BDO investerer virkelig i de ansatte. For eksempel er uddannelsen til statsautoriseret revisor ikke bare noget, som man giver til hvem som helst. Så de har jo virkelig troet på mig og ser en værdi i at udvikle mig, selvom jeg kun havde været her i kort tid.”
Ansvar og meningsfulde opgaver
Der er mange forskellige faktorer, som tilsammen udgør en god arbejdsplads. Blandt nogle af de vigtigste faktorer er ansvar og meningsfulde opgaver.
”Jeg får masser af ansvar som ny medarbejder i BDO, og jeg kan som regel trække de opgaver til mig, som jeg synes er spændende. Derudover har jeg mulighed for at beskæftige mig med en meget bred vifte af forskellige opgaver. På den måde bliver mit arbejde både meningsfuldt og motiverende,” siger Malu Hvidhjelm, som er i gang med sit andet år som Trainee hos BDO.
Og oplevelsen af motiverende opgaver bakkes også op af kollegaen Michaela Beeck:
”Vi er en virksomhed, som er indrettet til at passe de små og mellemstore virksomheder. Det betyder, at vi er tættere på kunderne, og dermed bedre kan betjene dem. Det er meget motiverende for mig,” siger Michaela Beeck.
Kammerater og gode kollegaer
Når man taler med de ansatte i BDO Odense, oplever man en arbejdsglæde, som er svær at sætte ord på. Men heldigvis kan de ansatte selv sætte ord på, hvorfor BDO har så høj medarbejdertilfredshed, og det er tydeligt, at det sociale også har stor betydning.
”Jeg henter en stor del af min motivation i samspillet med mine kollegaer. Vi har et utroligt godt samarbejde her i huset, og interaktionen med mine kollegaer giver mit arbejde noget ekstra værdi. Der er en god jargon her på kontoret med plads til jokes og grin, så det hele ikke bliver så stift,” siger Jeppe Juul.
Den høje medarbejdertilfredshed i BDO handler i høj grad om noget kollegialt, og et af nøgleordene er kammeratlighed.
”Det kammeratlige og den oprigtige interesse i hinanden betyder meget for BDO som arbejdsplads. Det er lige som at drive en forretning med sine kammerater. Det gør BDO til en fantastisk arbejdsplads for mig,” siger Anders Schweitz Jensen og tilføjer:
”Vi holder af hinanden, støtter hinanden og står skulder ved skulder. Og det er jo alt andet lige sjovere at lave noget sammen med sine kammerater.”
Kollegaerne ved BDO har det så godt med hinanden, at de endda bruger en del af deres fritid sammen.
”Der bliver gjort meget for, at vi skal have mulighed for at møde hinanden udenfor arbejdstiden i mere afslappede sammenhænge. For eksempel til fodbold, fester, udflugter og til fredagsøl i byen eller på kontoret. Det gør, at man kommer tættere på sine kollegaer, og man kan tale om noget mere end arbejde, siger Malu Hvidhjelm.
Opskriften på høj medarbejdertilfredshed
Når BDO er placeret blandt de virksomheder i Danmark med flest tilfredse medarbejdere, kan man spørge sig selv, hvordan de gør det.
Selv om man nok aldrig finder et entydigt svar på dette spørgsmål, så giver Anders Schweitz Jensen sit bud her:
”Man skal være villig til at tænke anderledes, end man tidligere har gjort. Generation Z og den nye millennium-generation har en helt anden måde at tilgå arbejdsmarkedet på i forhold til dem, som sidder med mange års erfaring.
De nye generationer vil ledes på en anden måde, og det skal man være opmærksom på som ledelse.
Derfor arbejder vi i BDO konstant med at kunne omstille os, så vi kan skabe et godt team på tværs af de forskellige generationer.
Men alt i alt, så handler det om at møde nogle basale behov i arbejdslivet, det vil sige meningsfulde opgaver, reduceret overarbejde, tryghed, gode sociale relationer, udfordringer og mulighed for at udvikle sig.”
Høj kundetilfredshed, stigende medarbejdertrivsel, organisk vækst samt fortsat tro på fremgang har sikret BDO et tilfredsstillende 2017 – du kan læse BDOs årsrapport lige her