Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliv skræmt fra vid og sans: Ny uhyggelig byvandring i Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen

Er du en garvet gyserfan, der gaber dig gennem film som Annabelle, IT og Halloween, så har vi et forslag til en blodig oplevelse, som garanteret kan få pulsen op.

Møntergården og Dystopia Entertainment inviterer til Viking Horror Walk, som de lover bliver “den mest horrible og bloddrybbende byvandring i Odenses historie.”

Arrangementet foregår både den 13. og 14. september, og du kan vælge forskellige tider og “sværhedsgrader” i tidsrummet fra kl. 19.00 til 23.00.

Hvis du ikke er bekendt med fænomenet “horror walk”, skal vi nok indvie dig i deltajerne for det drabelige event.

Et mareridt af krig, smerte og barbari

Når du møder op til Viking Horror Walk, vil du i selskab med 19 andre komme ud på en 1.5 km lang rute, hvor du skal hjælpe vikingerne med at komme til Valhal og kæmpe i det vanvittige ragnarok.

Du kommer bl.a. til at være vidne til det bestialske mord på Knud den Hellige, se makabre ofringer til Odin og uhyggelige dødsceremonier.

På Vikingeborgen Nonnebakken når turen sit klimaks med et stort slag, hvor Harald Blåtand udfordrer de rivaliserende vikinger.

Scenarierne opføres af skuespillere, og når der loves blodige kampe, er det bestemt ikke løgn; du kan risikere at blive splattet med teaterblod i kampens hede (som heldigvis går let af i vask).

Er du helt solgt på vikinger, krig og blod, er det med at få bestilt  billet.

Du kan vælge mellem en mild version (minimum 10 år) først på aftenen eller en vildere version (minimum 13 år) sidst på aftenen.

Læs mere og køb billetter her.

Hvad: Viking Horror Walk
Hvor: Møntergården, Overgade 48. 5000 Odense C
Hvornår: 13. og 14. september, 19.00 – 23.00

Del artikel

Andre læser også