Blodsugere i baghaven:  Truer Odenses hunde og katte

Sol, sommer og lange gåture i Munkemose, ved Skovsøen og de grønne stier i Odense. Det lyder idyllisk, men midt i græsset lurer en lille, men farlig fjende: flåten.

De små blodsugere er ikke kun et problem i skove og på landet – også i byens parker og villakvarterers haver trives de bedre end nogensinde før.

Derfor er det vigtigt at holde øje med sine dyr, når man har været ude på tur.

“Flåter kan leve og suge blod fra dyr i op til tre år, og derfor er der stor risiko for, at de overfører alvorlige sygdomme. De er faktisk blandt verdens mest effektive smittespredere – kun overgået af malariamyggen,” siger Mogens Brix Koldkjær, chefdyrlæge hos Agria.

Hvor gemmer flåterne sig?

Flåter har ikke øjne, men reagerer på lys, varme og bevægelse. De sidder klar i højt græs, buske og skovkanter – men også i parker, haver og grønne områder midt i byen. Når et dyr eller menneske nærmer sig, griber de fat og bider sig fast.

Når flåten bider, kan den overføre bakterier og vira – nogle med det samme, andre først efter et døgn. Hos hunde ses typisk symptomer som feber, træthed, halthed, manglende appetit og usikker gang. Katte bliver sjældnere ramt, men kan få hudirritation og i sjældne tilfælde blive sløve.

Sygdomme, du skal være opmærksom på

De tre hyppigste flåtbårne sygdomme i Danmark er:

• Borrelia: Overføres typisk efter 24-48 timer. Symptomer opstår ofte uger senere og inkluderer halthed, træthed og feber.
• Anaplasma: Kan give feber, sløvhed og muskelømhed. Kommer ofte hurtigt efter smitte.
• TBE-virus: En alvorlig sygdom, der overføres i det øjeblik flåten bider. Kan give neurologiske symptomer og er livstruende for hunde.

Borrelia og anaplasma kan typisk behandles med antibiotika, mens TBE ikke kan behandles og har høj dødelighed. Der findes endnu ingen vaccine mod TBE til hunde i Danmark.

Sådan forebygger du flåtbid

• Brug godkendte flåtmidler (halsbånd, pipetter eller tabletter) hele sæsonen – ofte fra tidligt forår til sent efterår.
• Tjek din hund eller kat dagligt, især ved ører, hals, armhuler, lyske og hale.
• Brug evt. en fnugrulle efter gåturen – det kan fange flåter, før de bider.
• Husk også dig selv: Tjek ben, arme og tøj, når du kommer hjem fra gåtur.
• Brug kun flåtbehandling, der er beregnet til det pågældende dyr – katte tåler f.eks. ikke midler til hunde.

Brug en flåttang, en spids pincet eller et særligt flåtværktøj. Tag fat så tæt på huden som muligt og drej flåten langsomt, indtil den slipper. Undgå at klemme på kroppen, og brug aldrig smør, olie eller andre husråd – det øger risikoen for smitte.

Odenses grønne områder rummer også risiko

Selvom man bor i byen, er risikoen for flåtbid reel. Flåter trives i parker, haver og selv i græsplæner i villakvarterer, hvis betingelserne er gunstige.

Bor du tæt på skov eller eng – eller færdes du tit i områder som Langesø Skov eller Stige Ø – så vær ekstra opmærksom, også i sensommermånederne.