MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bobler i båden: Champagnesmagning på Odense Å

Af Jens Erik Møller

Odense Aafart og H.J. Hansen Vin har dette forår haft stor succes med deres forskellige smagningsture med alt fra rosévin og gin til English afternoon tea i maj og juni.

Den store succes fortsætter efter sommerferien, hvor august og september byder på blandt andet champagne, portvin og en battle mellem øl og vin.

Champagnesmagning 10. august

Champagne er ikke bare noget, der drikkes Nytårsaften eller ved helt særlige og festlige lejligheder. Ikke til august i hvert fald, for her inviteres odenseanere til eksklusiv champagnesmagning på Odense Å.

Her får du muligheden for at dykke ned i Champagnens spændende univers og smage en række mousserende vine fra det kendte vinområde i Frankrig. Turen ledes af en naturligvis af en ægte Champagneekspert, og der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs. Undervejs serveres en lille og let anretning, som komplimenterer champagnen.

Køb billet her.

Battle mellem vin og øl 17. august

Det er to meget forskellige verdenener, der mødes fredag 17. august. Her kan du nemlig komme med til en battle mellem øl og vin. Denne aften underholdes deltagerne af ølsommelier Jakob Højager Romby fra Theodor Schiøtz Brewing Co og vinsommelier Frank Larsen fra H.J. Hansen Odense.

De kommer til at kæmpe om deltagernes ganer på vegne af hver deres drik. Vin og øl har både et historisk og kulturelt element i sig, og det er derfor ikke bare øl og vin. Det er ikke helt ligegyldigt, om du serverer øl eller vin for dine gæster. Jakob Højager Romby og Frank Larsen vil blandt andet fortælle om, hvordan øl og vin passer ind i forskellige sammenhænge.

Køb billet her.

Vinsmagning klassikerne 31. august

Den sidste aften i august er der fokus på de gode og klassiske vine. I dag kan du nemt få vin fra de fjerneste afkroge af verden, men denne aften vendes blikket på nogle af de allerstørste klassikere.

Deltagerne på turen får lov at smage vine fra de områder, som altid har tryllebundet vinelskerne, og som du aldrig går galt i byen med, når der skal god vin på bordet. På turen får du også serveret en let anretning, som passer perfekt til de vine, du smager denne aften.

Køb billet her.

Portvinssmagning 7. september

Hvis du hverken er til champagne, vin eller øl, så er sidste smagningstur denne sæson måske noget for dig.

7. september står den på portvin. Denne aften smager du nogle af de absolut bedste portvine fra de bedste producenter i verden, det tør vi godt love. Der findes et hav af forskellige slags portvin, hvor både lagring og alder har stor betydning for portvinens karakteristiske smag, og undervejs hører du om betydningen af netop lagring og alder, og hvorfor det betyder så meget i forhold til portvin.

Køb billet her.

Som ved de andre smagninger på Odense Å får deltagerne også en lille og let anretning – denne aften naturligvis en anretning, som understøtter portvinens mange smagsnuancer.

De forskellige smagningsture hos Odense Aafart har været meget populære i forsommeren, og flere har været totalt udsolgt. Så tøv ikke for længe med at købe billet, hvis du har lyst til at smage og lære mere om de ædle dråber.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien