MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Verdensnyhed på boligmarkedet: Nu kan du se hvordan skyggerne rammer boligen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

“Der findes næppe en boligkøber ude i verden, der er lige så godt informeret om plusser og minusser ved boligkøbet, som en dansk boligkøber.”

Sådan lyder det fra Boliga.dk‘s direktør, Laust Farver, i forbindelse med, at boligsitet netop har lanceret et skyggekort, der er det første af sin slags stilet specifikt til boligkøbere.

Skyggekortet viser i al sin enkelthed, hvordan skyggerne kastes på den grund, man overvejer at købe, og afslører således, om du kan se frem til at grille på en terrasse badet i aftensol – eller om du kommer til at stå der i fuld skygge.

“Når man er til åbent hus, er alting tilrettelagt efter, at boligen skal tage sig så godt ud som muligt på dagen. Men hvordan er det at bo der de 364 dage om året, hvor man ikke er til åbent hus? Det er denne service med til at kaste lys over,” siger Boliga.dks direktør Laust Farver.

“De offentlige myndigheder er særdeles generøse med at udstille åbne data, og det gør, at danske internetportaler på mange områder kan være førende inden for at udvikle nye services, der oplyser forbrugerne.”

Find solen når som helst

På Boliga.dk’s skyggekort vises skyggerne fra den udbudte ejendom, men også de omkringliggende huse, træer og sågar skyggen fra flagstange kastes med rundt på kortet.

Skyggekortet findes på alle boliger til salg, der vises på Boliga.dk, og kan indstilles til hver af de fire årstider og med et tidsinterval på helt ned til bare en halv time. På den måde kan du se, hvor der er skygge, og hvor der er sol når som helst på året og døgnet.

Ved du eksempelvis, at du oftest først er hjemme fra arbejde ved femtiden, kan du tjekke, om solen på det tidspunkt er smuttet om bag naboens træer.

Eller er det en lejlighed, du har indstillet din boligkikkert efter, kan du se, om dit soveværelse kommer til at ligge midt i aftensolens stråler, mens altanen på den anden side af bygningen ligger mørkt hen.

“Vi arbejder ud fra en idé om, at boligkøberne skal være fuldt oplyste, før de foretager den vigtigste investering i deres liv, og derfor er det fantastisk, at teknologien hele tiden giver mulighed for at gøre folk klogere,” siger Laust Farver.

Skyggekortet er lavet af Henrik Rasmussen, Radidolabs, og Boliga.dk, der viser boliger til salg i hele Danmark på tværs af mæglerkæder, selvsalg og tvangsauktioner.

Sådan finder du skyggekortet

– Gå ind på Boliga.dk
– Find en bolig
– Klik på Sol og Skygge

START HER

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien