MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trækker elever fra hele Fyn: Børn og forældre er vilde med Højby Friskole

Af Christina Frederiksen
Højby Friskole
Højby Friskole

Hver morgen lidt i otte myldrer det ind med elever på Højby Friskole.

Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i. Sådan er det på alle skoler.

Det specielle på skolen i udkanten af Odense er, at alle elever, hvad enten de går i begynderklasse eller niende, bukker sig ned for at tage skoene af.

Højby Friskole har ét spor fra 0. til 9. klasse. Foto: PR

På Højby Friskole er det nemlig kun tilladt for eleverne at have hjemmesko på indendøre.

Årsagen er den enkle, at det er nemmere at holde skolen pæn, hvis man ikke trasker rundt i beskidte sko og støvler indenfor.

Når sko og tasker er stillet på plads, smutter alle elever ned i skolens fællesrum. Fra klokken 8 til 8.15 er der nemlig morgensang.

“Morgensang spiller en stor rolle i vores skolegang. Det kan bare noget helt særligt, og det betyder enormt meget, at hele skolen er fælles om at starte dagen.

Vi kan mærke, at den fælles start trækker snore ind i resten af skoledagen. Vi har noget sammen på den måde,” siger skoleleder på Højby Friskole Lotte Greve.

Morgensang er et fuldstændig fast ritual på skolen, og det bliver aldrig sprunget over.

Her bliver der sunget to sange – det kan være alt fra “Danmark nu blunder den lyse nat” til “Delfinen Delle”. Der bliver også bedt Fadervor, givet fælles beskeder og sunget for dagens fødselarer.

Musestille på få sekunder

Det er også til morgensang, at eleverne fra for eksempel 6. klasse fortæller om deres lejrtur til Bornholm.

Skolen har i alt 221 elever, og noget, der forbløffer mange, er, hvor stille så mange elever formår at være samtidig.

Når folk hører den slags, får de hurtigt en oplevelse af, at det er helt umuligt at få en plads på Højby Friskole. Men det er det ikke nødvendigvis. Vi har ikke mange ledige pladser, men vi har dog nogle stykker.

Lotte Greve, skoleleder på Højby Friskole

“Én af vores nyere lærere kom og sagde til mig efter, at hun havde været ansat i 14 dage: “Lotte, jeg troede ikke, at det her sted fandtes.

Jeg troede ikke, at det var muligt at få over 200 elever til at tie stille på tre sekunder.”

Men det kan vi altså sagtens på Højby Friskole,” siger Lotte Greve og tilføjer, at man altid er velkommen til at komme forbi, hvis man gerne vil opleve en morgensang på Højby Friskole.

OM HØJBY FRISKOLE:

Antal elever: 221

Grundlagt: 1859

Højby Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole, der har ét spor – fra 0. til 9. klasse

Skolen har fokus på fællesskab, faglighed og rummelighed

Højby Friskole er mobilfri

På Højby Friskole tager man på mange lejrskoler – hvert klassetrin fra og med 2. klasse (med undtagelse af 7. klasse, hvor der er konfirmation) tager eleverne på lejrtur

Se mere her, hvor du også kan læse om skolepenge.

Roen, ikke kun til morgensang men i løbet af hele skoledagen, er også noget af det, kommende elevers forældre bemærker, når de får en rundvisning på skolen.

“De siger altid det samme: “Hvor er her stille”, “sikke børnene smiler”, “det er ligesom at komme hjem,” “hvor er børn og voksne imødekommende” og “hvor er det fedt, at de store elever passer på de små”.

Og det gør mig selvfølgelig glad at høre, at andre bemærker de her ting, for det er jo præcis sådan, at vi ønsker, at vores skole skal være,” siger Lotte Greve.

Lotte Greve, skoleleder på Højby Friskole. Foto: PR

Eleverne på Højby Friskole kommer primært fra Højby, Lindved og Holluf Pile, men Lotte Greve oplever også en stor søgning fra resten af Odense og fra andre byer på Fyn.

To ledige pladser i 0. klasse

Rygtet om, at Højby Friskole “er et rart sted at være” – det er sådan mange omtaler skolen – har bidraget til, at det har været forholdsvis nemt at trække elever til skolen.

Eksempelvis slog skolens kommende 1. klasse alle rekorder sidste år. Her stod 40 elever på venteliste til at få en plads i forårs-sfo, hvilket betød at mange desværre blev mødt med et afslag.

“Når folk hører den slags, får de hurtigt en oplevelse af, at det er helt umuligt at få en plads på Højby Friskole.

Men det er det ikke nødvendigvis. Vi har ikke mange ledige pladser, men vi har dog nogle stykker,” siger Lotte Greve.

Blandt andet har den kommende begynderklasse/0. klasse to ledige pladser, mens den kommende 3. klasse har én ledig plads, den kommende 4. klasse har to ledige og den kommende 6. klasse har én ledig.

Man behøver altså ikke at give op på forhånd, hvis man håber på en plads på Højby Friskole til sit barn.

Lotte Greve opfordrer i hvert fald alle interesserede til at kontakte hende, hvis de drømmer om, at Højby Friskole skal være deres barns kommende skole.

Se mere om skolen her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien