MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dyrskue med nyt tiltag: Nu kan børn udstille hjemmelavede dyr

Af Christina Frederiksen
Arkivfoto fra Det Fynske Dyrskue
Arkivfoto fra Det Fynske Dyrskue

Når Det Fynske Dyrskue løber af stablen den 9. til 11. juni på Dyrskuepladsen i Odense, får alle børn traditionen tro mulighed for at udstille deres dyr.

Som noget nyt rækker dyrskuet i år også ud til alle børn, der ikke har et levende dyr eller kæledyr. 

Om lidt over en måned kommer flere hundrede børn til Dyrskuepladsen i Odense for at udstille deres hus- og kæledyr på ’Børnedyrskuet’, som er en fast del af Det Fynske Dyrskue.

Derudover lægger flere tusinde børn og deres familier vejen forbi for at se på dyrene og følge med i de konkurrencer og præmieoverrækkelser, som hører Børnedyrskuet til.

13-årige Emmalie Borgersen er kommet på dyrskuet i mange år og har selv udstillet på Børnedyrskuet, siden hun var 8 år gammel – blandt andet med selskab fra sin pony.

Jeg kan huske, at jeg var meget genert første gang jeg var med, men der gik ikke længe, før jeg havde fået mange nye venner, der har de samme interesser for heste som mig,” fortæller Emmalie Borgersen.

Udstil dit dyr i den kreative stald

I år vil Det Fynske Dyrskue give endnu flere børn mulighed for at udstille deres dyr – og det, der ligner.

Derfor vil der i år være premiere på et kreativt projekt, hvor børn kan kreere deres eget dyr og tage det med på Dyrskuepladsen.

Om deres dyr er en tegnet hund, en ko i træ, en and af metal eller måske genbrugsmaterialer er helt op til fantasien.

Alle ’dyr’ bliver nemlig udstillet i ’Den Kreative stald’, og alle deltagende børn får et diplom.

Emmelie med sin pony. Foto: PR

“I år vil vi i endnu højere grad inkludere alle børn i dyrskuet.

Derfor skal alle børn også have muligheden for at udstille et dyr, selvom de ikke selv har et levende et af slagsen.

Vi glæder os meget til at se de mange vidt forskellige dyr i vores kreative stald,” siger Anita Christoffersen, dyrskuechef for Det Fynske Dyrskue.

Hun bakkes op af 13-årige Emmalie, der efterhånden har flere års erfaring med at være på dyrskuet.

“Det er dejligt, at endnu flere børn og unge kan udstille deres dyr på dyrskuet. Her kan vi møde nye og gamle venner og få fælles oplevelser med dyrene.

Fakta om Det Fynske Dyrskue:
– Det Fynske Dyrskue er landets ældste dyrskue, som har været afholdt siden 1882 – og på Dyrskuepladsen i Odense siden 1961 med ca. 50.000 gæster hvert år.

– Børnedyrskuet rummer hvert år flere hundrede dyr, hvor cirka 170 børn deltager i bedømmelserne. Derudover lægger flere tusinde børn og deres forældre vejen forbi Børnedyrskuet for at se dyrene og følge med i bedømmelserne.

Om det så er levende dyr eller kreative dyr er ligegyldigt. Det er oplevelsen, der er det vigtigste,” lyder det fra Emmalie Borgersen.

For interesserede kan der findes mere information om tilmelding inde på Det Fynske Dyrskues hjemmeside under “dyreudstiller.”

Sidste frist for tilmelding til børnedyrskuet er den 17. maj.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien