Proppet med kultur: Brandts Klædefabrik klar med fedt weekendprogram

Det er snart starten på weekenden, og der skal ske noget for at hviske den kedelige hverdag væk.
Skal det være kunst, god mad, en shoppetur, en tur i biffen eller et comedyshow så kan du få det hele på ét sted denne weekend. Nemlig Brandts Klædefabrik.
De er nemlig klar med et proppet program hele weekenden, og der er noget for enhver smag.
Start lørdag eftermiddag med en nytårskur hos Cafe Biografen.
Fra 15.30-19.30 er der nemlig boblesmagning og film. Billetter kan købes her.
Senere kan du både opleve komiker Anne Bakland på Studenterhuset kl. 19.
Nærmest nå videre bagefter til Impro-gruppen Kosmonauterne, som indtager den store scene på Magasinet kl. 20.
Læs også: Impro-comedy på den store scene: Danmarksmestre klar i Odense Også kl. 20 kan du se Baghånd + Rødt igen + Rottefænger til arrangementet Røde Himmel der spiller Frølageret op.
Søndag kan du starte med brunch eller frokost hos en af de mange små caféer og spisesteder.
Derfra er det bare at slippe den indre shopper løs i de mange små og unikke butikker.
Og har man brug for at blive lidt inspireret hen mod den nye uge der truer, kan man smutte ind på en af kunstudstillingerne på Brandts Klædefabrik og få ladt de kulturelle batterier op igen.
Om du skal nå det hele, eller bare lidt af det, så er der helt sikkert noget for enhver smag i denne weekend.