Stor udrykning midt i byen: Brandvæsen rykkede ud til alarm på Flakhaven

Der gik lige et sug igennem maven på folk centralt i Odense, der var ude i byen.
Pludselig var Flakhaven indrammet i blå blink og udrykning, da Beredskab Fyn rykkede ud til en storalarm om mulig brand på Rådhuset. Heldigvis var der tale om en falsk alarm. Det skriver TV2 Fyn.
Der kom ganske vist røg ud fra bygningen, da brandvæsenet ankom til stedet.
Røg fra køkkenet
Men det var ganske enkelt røg fra udluftningen fra køkkenet, og så spillede nogle kraftige lysspots til, at røgudviklingen så ret vild ud.
“Da vi kommer op på taget, kan vi se, at der kommer kraftig røg fra udluftningen fra Flakhaven, og det giver et rigtig fint spil i projektørerne på bygningen,” siger indsatsleder Anders Højhus til TV2 Fyn.