DMI’s klimatolog Mikael Scharling har kigget tallene igennem siden den 1. december 2020 og frem til nu. De færreste bliver nok overraskede, over, at det har været mildt, og at mængden af solskin har været meget lille.
Mild vinter
Klimatologisk set er den første halvdel af vinteren altid den varmeste, og vi skal ofte ind i januar, før kulden rigtig får fat.
Den halve vinter, der er gået, er alligevel varmere end det vi normalt ser – et faktum der ikke overrasker Mikael Scharling.
”Selvom første halvdel af vinteren er næsten en grad varmere end den tilsvarende halve vinter for perioden 1991-2020, er det på ingen måde usædvanligt.
Derimod er det bemærkelsesværdigt, at ud af de sidste ti vintre, så har otte af dem været lige så varme eller varmere.”
Bundrekord i solskin
En anden parameter, der gør sig mere bemærket, er mængden af solskin – eller manglen på samme.
December kom sløjt fra start, og halvvejs inde i måneden havde solen kun skinnet 1 time på landsplan. Siden da har skyerne dog veget pladsen ind i mellem, men mængden af sol er stadig i den lave ende.
”Fraværet af solskin i december er mere eller mindre fortsat ind i første halvdel af januar, og med blot 27,1 timers sol i alt ligger vi langt under halvdelen af, hvad der er normalt.
Hvis DMI udarbejdede rekorder på halve sæsoner, ville denne halve vinter så at sige slå bunden ud af bundrekorden,” fortæller Mikael Scharling.
Til sammenligning havde vi i 1991 hele 68,9 solskinstimer.
Der er foreløbigt mål 91,4 mm nedbør i denne vinter, hvilket er tæt på den normale mængde og endda lidt til den tørre side, hvis man sammenligner med denne halve vinter for perioden 1991-2020.
Et kig på måneds- og sæsonprognosen afslører, at resten af januar og februar kan byde på flere indslag af kulde i forhold til, hvad vi har oplevet ind til nu.
Den dominerende vindretning ser dog ud til at komme fra vest, og derved ser det ikke ud til, at vi går en langvarigt kold periode i møde.